Microsoft om Xbox: Sony er ikke vores største konkurrent
2020 er et spændende år i gamingverdenen, for i år lander de nyeste spillekonsoller, Xbox Series X og PlayStation 5, i butikkerne. Samtidig er spil-streamingtjenesterne virkelig blevet skudt i gang, med Googles Stadia, Nvidias Geforce Now og flere andre. Ingen af disse slår endnu spillekonsollernes popularitet, og selvom man skulle tro at Sony var Microsofts største konkurrent, og omvendt, så er dette åbenbart ikke tilfældet.
Xbox-bossen Phil Spencer har nemlig udtalt at det ikke er hverken Sony eller Nintendo, der er deres største konkurrenter, men i stedet er det Google og Amazon. I et interview fortæller Phil at han ikke mener Sony eller Nintendo kan bygge en spil-skytjeneste, der vil kunne udfordre dem.
“Når man taler om Nintendo og Sony, har vi masser af respekt for dem, men vi ser Amazon og Google som de vigtigste konkurrenter fremad,”
Siger Phil Spencer.
“Det er ikke for at være respektløs overfor Nintendo og Sony, men de traditionelle spilvirksomheder er ude af position.”
Læs også: Google Stadia: Priser, spil og tilgængelighed
Læs også: Analytiker: PlayStation 5 bliver mere populær end Xbox Series X
Spil-streaming er fremtiden
Microsoft har omstruktureret og investeret milliarder i skyen, der til en tid efter Xbox-konsollen, kommer til sin ret. Med spil-streaming vil Microsoft nå ud til milliarder af gamere rundt om i verden. Google har allerede lanceret Stadia, og Microsoft tester deres egen xCloud-streamingtjeneste, der forventes lanceret senere på året.
Microsoft vil ikke være i en formatkrig med Sony, men vil hellere fokusere på Google og Amazon, der med deres gigantiske datacentre har store fordele i fremtidens sky-gaming:
“Jeg vil ikke være i en kamp om formatkrig med disse fyre (Sony og Nintendo), mens Amazon og Google fokuserer på, hvordan man får spil ud til 7 milliarder mennesker over hele verden,”
Microsoft gør sig tydeligvis klar til en fremtid, hvor gaming foregår i skyen. De fleste af os er slet ikke nået dertil, specielt med to nye konsoller på vej til efteråret. Senere på året vil Google lancere deres gratisudgave at Stadia, der sagtens kunne friste dem, der ikke allerede har prøver gaming i skyen.
Læs også: Playstation 5: Lanceringsdato, pris og salgstart afsløret
Redaktionen har dækket den videre fortælling
Næste kronologiske historie om emnet finder du her. mobilsiden kørte videre med bolden. Allerede d. 28/8/2019 bragte vi nyt i sagen med et indlæg omkring Over 26 millioner smart højtalere solgt i andet kvartal – Nyheden kan læses her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Amazon” finder du her..