Ny Nintendo NX-konsol i butikkerne til marts næste år
Der kan roligt siges at have været megen mystik om det næste produkt fra Nintendo, som står bag et væld af ikoniske spillekonsoller og ikke mindst spilserier. Forventningerne til Nintendos næste store satsning er derfor skyhøje, men det er uden egentligt at vide, hvad produktet bliver for et.
Nintendo har, lige som mange andre virksomheder, netop offentliggjort kvartalregnskab. Ud over selve regnskabet i dokumentet er et afsnit om fremtidsudsigterne blevet spottet, hvori der står:
“Nintendo er lige nu ved at udvikle en spilplatform under dæknavnet ”NX” med et splinternyt koncept til vores dedikerede forretning inden for videospilsplatforme. NX udgives globalt i marts 2017.”
Læs også: Avis: Næste Nintendo-konsol får Android som styresystem
Selv om det endnu er helt uklart, hvad Nintendo NX bliver for en konsol, mener avisen Wall Street Journal at vide, at der er tale om en konsol med ”førende specifikationer i industrien”, som vil bestå af både bærbare og stationære supplerende komponenter.
Det er dog generelt endnu for tidligt at sige noget definitivt om Nintendo NX, men det lyder bestemt som noget, der er værd at holde et vågent øje med. Indtil da er det blot at væbne sig med tålmodighed omkring 10 måneder endnu.
Mere om sagen
Efterfølgende kom der nyt om emnet. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 21/3/2016 blev sagen bragt videre med en artikel med temaet Nintendo gør imponerende intog i app-verdenen i Japan – Historien kan læses her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om emnet..