PlayStation 5 viser kræfter i gameplay fra Horizon Forbidden West

Vi kan ikke vente til Horizon Forbidden West udkommer. I 14 minutters gameplay fra spillet viser PlayStation 5-konsollen virkelig dens kræfter frem.

PlayStation 5 viser kræfter i gameplay fra Horizon Forbidden West

Der er mange store spil på vej til PlayStation 5 i år. Et af årets største spil bliver uden tvivl efterfølgeren til Horizon Zero Dawn, navngivet Horizon Forbidden West, som forventes udgivet i 2021. I går aftes afviklede Sony endnu en omgang af State of Play, hvor de viste masser af gameplay frem fra spillet. Horizon Forbidden West imponerer på både grafik og lyd, hvor det virkelig viser PlayStation 5-konsollens kræfter frem.

I Horizon Forbidden West følger vi igen Aloy, som skal kæmpe mod Raiders, denne gang ridende på gigantmaskiner, i en jungle-lignende lokalitet.

Præsentationen af Horizon Forbidden West afslørede, at Aloy har fået nye værktøjer i sit arsenal, blandt andet en dykkermaske samt en holografisk Breath of the Wild-hangglider. I spillet skal der kæmpes mod både mennesker og maskiner – nogle gange i en kombination.

Se også: 25 eksklusive spil på vej til PlayStation 5

Her er flere minutters gameplay fra Horizon Forbidden West:

Læs også: PlayStation 5 vil også være en mangelvare i 2022

Hvornår kommer Horizon Forbidden West?

Kan du heller ikke vente med at spille Horizon Forbidden West? Udvikleren, Guerrilla Games, har tidligere meldt ud, at spillet vil være klar til PlayStation i 2021. En et blogindlæg oplyses der, at udviklingen er på rette spor. Der er  ikke en nøjagtig udgivelsesdato endnu, men der vil snart være ny information. Har du ikke en PlayStation 5, så kommer det heldigvis også til PlayStation 4.

Hvad siger i til det? Så venter vi bare på God of War: Ragnarok.

Se også: Vælg det rigtige bredbånd til streaming af spil, film og tv

Mere til stoffet

Emnet er stadig relevant. Daniel Søgaard Hald gik videre med sagen. 26/5/2021 fortsatte vi fortællingen med artiklen Days of Play – store rabatter på masser af PlayStation-spilKlik her for artiklen.. Se også seneste nyt om emnet her.