PlayStation åbner nu op for betatest af PS5-software

Nu kan man snart hjælpe Sony med at afprøve nye funktioner til PlayStation 5 - en åben beta startes så småt op og nye funktioner deles snart.

PlayStation åbner nu op for betatest af PS5-software

Der er ikke mere end tre måneder til at det er ét år siden, at Sony endelig afslørede PlayStation 5 og dens pris. Det betyder vi også nærmer os årsdagen for lanceringen af konsollen, hvilket virker helt uvirkeligt eftersom ganske få faktisk har en PS5-konsol i hjemmet. De første test af PlayStation 5 afslørede, at det var en imponerende konsol, men at den havde få mangler – og de manglr var ofte relateret til softwaren. Og det tyder på, at Sony nu vil gøre noget ved det ved, at lancere en åben beta i PlayStation 5-software, hvor man kan teste nye funktioner og komme med feedback.

Sony har siden lanceringen af PS5 rullet en hel del softwareopdateringer ud, som har indeholdt forbedringer, fejlrettelser og også nye funktioner. Men der stadig stor efterspørgsel på flere funktioner, som Sony endnu ikke har leveret. Det er fx understøttelse 1440p-opløsning, VRR (variable refresh rate) og en lettere måde at slukke konsollen på. Flere ting er allerede lovet af Sony, men er endnu ikke rullet ud til konsollen.

Læs også: Guide: De 5 bedste headsets til PlayStation 5

Vær med til at teste PS5-software

Og nu åbner Sony op for, at brugere kan teste kommende software og funktioner til PlayStation 5. I den kommende tid vil Sony dele flere informationer om, hvad vi kan forvente os af kommende opdateringer. Indtil videre er det kun for brugere i USA, Canada, Japan, Storbritannien, Tyskland og Frankrig, men vi forventer der også åbnes op for Norden.

Er man bleve valgt til at være med i programmet, så modtager man en mail med instruktioner om hvordan man downloader betaversionen af ​​det næste systemsoftware. Og inden betaen afsluttes så kan man gendanne systemsoftwaren til den seneste officielle version.

Læs også: PlayStation 5 – Find den rigtige eksterne harddisk