PlayStation 5 – Find den rigtige eksterne harddisk

Ved at løbe tør for plads i din PS5? Læs her hvordan du finder den rigtige og bedste eksterne harddisk på PlayStation 5 til PS4 og PS5-spil.

PlayStation 5 – Find den rigtige eksterne harddisk

Det er cirka et halvt år siden, at næste-generations spillekonsollen fra Sony, PlayStation 5, blev lanceret. Til konsollen finder man allerede mange former for tilbehør, hvor også et VR-headset er på vej. Den nye PS5-konsol byder på et spændende design, en genial DualSense-controller og imponerende ydelse. Når det kommer til ydelsen, så er en af de største nyheder den lynhurtige harddisk, som tæt på eliminerer loadtider i spil til spillekonsollen. Hvad der derimod ikke er optimalt er, at denne hurtige lagerplads kommer i en meget begrænset størrelse. Det betyder at du uden tvivl får brug for ekstern lagerplads, indtil der kommer en variant af PlayStation 5 med større harddisk. Her hjælper vi dig med at vælge den rigtige eksterne hardisk til PlayStation 5 – til både dine PS4- og PS5-spil.

Den gode gamle PlayStation 4 tilbydes med 1 TB lagerplads, hvor det derfor kan undre hvorfor PlayStation 5 kun kommer med 825 GB. Forklaringen kan egentlig gøres ret simpel. Der er to årsager til dette, hvor den ene er at kunne opnå den hurtigst mulige hastighed og den anden er, at prisen skulle holde nede på et acceptabelt niveau. På trods af den begrænsede lagerplads, så sælges PS5-konsollen med et tab, da den er meget aggressivt prissat.

Du tænker sikkert, at du sagtens kan klare sig med 825 GB? Desværre er det sådan, at efter software og andet, så er der faktisk kun 667 GB til rådighed på konsollen. Jeg har haft min PS5 siden sidst i november og jeg er allerede blevet mødt med en notifikation om, at je skal slette indhold, for at få plads til flere spil. Heldigvis er der mulighed for at udvide lagerpladsen med en ekstern harddisk. Faktisk er der hele tre muligheder, som jeg forklarer nærmere herunder.

Læs også: Nu optager Call of Duty al lagerpladsen på en PlayStation 4

Gem dine PS4-spil eksternt

Når du endelig har fået fingrene i en PlayStation 5 (så er du helt sikkert glad), så kommer du med stor sandsynlighed også med et PS4-bibliotek. Du kan vælge at hente dette bibliotek direkte ind på din nye PlayStation 5. Det vil vi dog ikke anbefale, da det vil optage dyrebar plads på den hurtige harddisk.

I stedet skal du finde dig en ekstern harddisk til dine PS4-spil, som kan tilsluttes på bagsiden af PS5. PS4-spil kan alligevel ikke udnytte hastigheden på PS5-harddisken, hvorfor det er spildt at have dem der. PS5 understøtter samme type eksterne harddiske som PS4 til dine PS4-spil. Det kan eventuelt være Seagate Game Drive til PS4, som fås i op til 2 TB.

Men husk at denne type lagerplads udelukkende kan bruges til PS4-spil. Skal du kunne gemme PS5-spil også, så læs med herunder.

Læs også: De 5 bedste spil til PlayStation 4

Hvad med plads til PlayStation 5-spil?

Med 667 GB lagerplads til rådighed på PS5, så bliver lagerplads ret hurtigt fyldt op. Derfor kan du hurtigt få brug for en ekstern hardisk til dine PS5-spil. Og med den nyeste softwareopdatering til konsollen, så er det netop blevet en mulighed.

Her skal man dog være opmærksom på, at der findes to typer ekstern lagerplads til PS5-spil. En hvor spillene kun opbevares og skal flyttes frem og tilbage til konsollens indbyggede lagerplads og den “ægte” spilklare type lagerplads, hvor spillene kan afvikles direkte fra. Den sidstnævnte kommer vi til i næste afsnit.

Skal du have en ekstern harddisk til PlayStation 5-spil, hvor du kan gemme dem på, og derfra flytte dem frem og tilbage efter behov, så skal dette være en af den hurtigere slags. Sony oplyser at det skal være en superspeed USB-harddisk:

  • SuperSpeed USB 5 Gbps (USB 3.0/USB 3.1 Gen1/USB 3.2 Gen1)
  • SuperSpeed USB 10 Gbps (USB 3.1 Gen2/USB 3.2 Gen2/USB 3.2 Gen1x2)
  • SuperSpeed USB 20 Gbps (USB 3.2 Gen2x2)

Den eksterne harddisk skal have mindst 250 GB og maksimum 8 TB kapacitet. Sony oplyser desuden at ikke alle enheder med garanti fungerer som konsollen. Man kan derudover kun have en ekstern harddisk tilsluttet ad gangen.

Læs også: De 10 mest ventede spil til PlayStation 5 i 2021

Spilklar lagerplads til PS5-spil?

Du vil sikkert gerne slippe for at skulle flytte PS5-spil frem og tilbage mellem en ekstern harddisk og den indbyggede harddisk? Det kan vi godt forstå. Desværre er dette ikke muligt endnu, men vil blive gjort muligt senere hen via en softwareopdatering. PS5-konsollen er nemlig forberedt til at kunne bruge hurtige M.2 SSD-drev, hvor PlayStation 5 spil kan afvikles direkte fra. Det bliver kostbart at opgradere lagerpladsen med denne type, men prisen vil med tiden falde.

Som du kan læse herover, så der flere muligheder for at udvide lagerpladsen på PS5. Hvilken der er den rigtige eksterne type harddisk til PlayStation 5 er den type, der passer dig bedst – og din pengepung.

Se også: Test af headsets, gadgets og spiltilbehør

Mere til sagen

Siden vi publicerede denne nyhed er der kommer nyt i sagen. Daniel Søgaard Hald fastholdt sit fokus på emnet. 14/4/2021 gik redaktionen videre og kørte en opfølgning med historien om Første store opdatering er klar til PlayStation 5 – Tjek artiklen her. Meget er sket siden. Du kan klikke her for aktuelle nyheder om temaet..