Google vil være reklamegigant på mobiler
Google vil satse på mobile annoncer. Derfor planlægger internetgiganten at lægge 750 millioner dollars – eller knap 3,7 milliarder kroner – på bordet for at købe AdMob, skriver Computerworld.
AdMob har markeret sig som en af de store spillere på markedet for mobil-annoncering. Blandt andet via levering af reklamer til både iPhone– og Android-applikationer.
Ifølge analytiker Greg Sterling fra Sterling Market Intelligence vil Googles oprustning på det mobile marked smitte af på konkurrenternes købelyst.
– “Det er muligt, at vi vil se en hel masse virksomheder, der reagerer og foretager deres egne opkøb,” siger Greg Sterling ifølge Computerworld.