Her er den nye elektriske Kia e-Niro – kommer næste år
På dette års Seoul Mobility Show har Kia fremvist næste generation af den populære Niro, som vil blive klar til vejene i løbet af næste år. Kia Niro 2022 kommer som både hybrid, plug-in og ren elbil. Se den nye Kia Niro i billeder her.
Se også: Test og anmeldelse af Kia EV6
Anden generation af Kia Niro kommer med nyt design, nye funktioner samt øget bæredygtighed. Ifølge Kia er den nye Niro et udtryk for Kias ambition om at skabe en mere bæredygtig fremtid. Som en integreret del af Kias stadigt voksende modelprogram med miljøvenlige modeller vil den helt nye model imødekomme de komplekse behov hos de kunder, der tænker på bæredygtighed.
Læs også: Her er de vigtigste trends blandt elbiler
Nyt design- udenpå og indeni
Kia Niro 2022 har fået nyt design, hvor signatur-”tiger face”-fronten er blevet ændret, og den forløber nu fra motorhjelmen og hele vejen ned til det robuste panel nederst på karrosseriet. Det moderne frontdesign fuldendes af det iøjnefaldende ”heartbeat”-LED-dagskørelys, som ifølge producenten giver bilen et selvsikkert og imponerende look på vejen. Det nye lodrette baglygtedesign fremhæver bilens aerodynamik og teknologi. Det fremhæver bilens bredde og stabile fremtoning med de stærke skuldre og de lodrette ruder.
Niros kabine er også blevet grundigt opdateret. En ny midterkonsol er nem at betjene og huser den elektroniske drejekontakt til gearskift. Den er placeret på den brede overflade i sort højglans, hvilket giver et enkelt og moderne look. Audio-visual-skærmen og luftdyserne er integreret i de diagonale mellemrum i det moderne instrumentpaneldesign, med ny ambientebelysning, som skaber et indbydende interiør.
Læs også: Grønne biler udgør 43 procent af bilsalget i oktober
Kia Niro har fokus på bæredygtighed
Som et klart signal om Kias dedikerede tilgang til bæredygtighed og som en indikation af fremtidens modeludvikling er kabinen i den helt nye Kia Niro fremstillet med brug af genbrugsmaterialer. Loftbeklædningen er fremstillet af genbrugt tapet, sæderne er fremstillet af Bio PU med udtræk af eukalyptusblade, og dørpanelerne er lakeret med BTX-fri lak, så miljøbelastningen i forhold til mængden af affald reduceres.
Den eneste teknologi, som Kia har delt detaljer om indtil videre, er en ny “Greenzone Drive Mode”. Ved hjælp af geofencing kan den automatisk skifte hybridversioner af Niro til fuld elektrisk tilstand i ‘grønne zoner’, såsom boligområder eller ved skoler og hospitaler. Føreren kan også selv registrere egne grønne zoner i bilens navigationssystem.
Der er ikke detaljer om de forskellige udgaver af Kia Niro endnu, men Kia oplyser, at udstyret i den helt nye Niro kan variere afhængigt af land og region. Yderligere tekniske detaljer, pris og mere vedrørende den nye Kia Niros platform, drivlinjer og teknologiske funktioner vil blive frigivet forud for bilens forventede debut i første halvdel af 2022.
Læs også: Alle elbiler i Danmark og deres rækkevidde
Redaktionen fastholder fokus på sagen
Her finder du efterfølgende nyt og anvisning til de seneste nyheder om emnet. Lasse Olsen kunne ikke slippe historien. 4/2/2021 stillede redaktiornen igen skarpt på tematikken med en sag med fokus på Rygte: KIA skal producere Apples elbil i 2024 – Læs den her. Få også seneste nyt i sagen her..