Starlink: Alle detaljer om SpaceX’ bredbånd via satellitter

Starlink tilbyder hurtig bredbånd via satellitter og giver allerede i dag 100-200 Mbit/s - og kunderne stå i kø for at blive koblet op.

Starlink: Alle detaljer om SpaceX’ bredbånd via satellitter

Elon Musks rumselskab SpaceX lover satellitinternet med høj hastighed og minimal forsinkelse og hastigheden på udrulningen øger også – det via Starlink.  Vi tager her et kig på, hvad Starlink tilbyder i dag og hvad vi har i vente i fremtiden.

Musk regner med 500.000 Starlink abonnementer efter 12 måneder

CNBC kunne i slutningen af juli afsløre, at SpaceX nu har omkring 90.000 brugere i tolv lande, og det blot en måned efter, at selskabet kunne passere grænsen 70.000 brugere. Det viser med hvilken hastighed, SpaceX får abonnenter og for nylig udtalte CEO Elon Musk, at man går efter 500.000 brugere efter blot tolv måneder.

Tallene viser, at Starlink får flere og flere brugere, selvom det rent teknik set stadig er i betastadiet.

Se også: Telefoner der er hurtige på internettet

Op mod 200 Mbit/s internet – 10 Gbit/s er målet

Tjenesten tilbyder superhurtigt internet med minimal forsinkelse. Den nuværende betaversion giver mellem 100-200 megabit per sekund, men tilbage i januar i år viste en præsentation, at målet er at nå op i 10 gigabit per sekund.

For at sammenligne viser Speedtest data, at den gennemsnitlige hastighed for ikke-mobilt bredbånd i USA er omkring 180 megabit per sekund.

Tjenesten benytter det voksende antal satellitter, SpaceX har, til at udbyde tjenesten. De satellitter kredser meget tættere på jorden end andre konstellationer i omkring 550 kilometers højde. Det betyder, at SpaceX skal have flere satellitter for at sikre konstant kontakt med tilstrækkelig kraft.

Skal betale for by på Mars

Selskabet har ansøgt om tilladelse til at sende op mod 42.000 yderligere satellitter op i rummet. Og det er måske smart nok at få dem af sted.

Det langsigtede mål for SpaceX er at bruge indtjeningen fra Starlink til at finansiere mere ambitiøse missioner, som en by på Mars for eksempel.

Tjenesten koster 499 dollars for et startkit og derefter 99 dollars per måned. I dag kan internetbrugere i lande som USA, Canada, England, Tyskland, New Zealand, Australien, Belgien, Holland, Østrig og Frankrig få adgang til Starlink.

Se også: Bredbånd med hurtige hastigheder

500.000 har bestilt 

Ved udgangen havde cirka 90.000 personer betalt for Starlink-abonnement, men mange flere venter på deres tur. I maj fortalte SpaceX under en livestreamet lancering, at over en halv million kunder har bestilt tjenesten eller betalt depositum.

Udrulningen er primært afhængig af to ting – dels statussen for satellitkonstellationen og dels tjenestens status på jorden. Udrulningen i nye områder kræver altså satellitdækning, tilstrækkelig kapacitet og tilladelse fra lokale myndigheder.

Se også: Mobilt bredbånd til lave priser

Mere info om Starlink

Reddit har en Starlink tracker liste skabt af fans. Den viser, hvilke breddegrader og områder der på nuværende tidspunkt kan modtage Starlinks tjeneste, samt hvor mange personer på 100 kvadratmiles, der modtager tjenesten. Den er baseret på brugerfeedback, hvor brugerne deler deres status. Det kendte område for betatester ligger for nuværende på mellem 33,6 og 54,9 i breddegrad.

Med Starlink Coverage Tracker har fans skabt et kort, der viser satellitterne i omløb, deres nuværende status og de tilstedeværelsespunkter, der giver adgang til resten af internet.

Se også: Nyheder om Starlink og bredbånd