10 år med Homey: Fra kickstarter til international smart home-løsning

Mange i dag har et smart home produkt og særligt brugervenligheden og mulighederne for at spare penge betyder meget i dag for folk. Interview med Homey, der fylder 10 år.

10 år med Homey: Fra kickstarter til international smart home-løsning

Annoncørbetalt indhold: Homey fylder 10 år og fejrer det sammen med Mobilsiden med et interview og en unik kampagne. Med flere og flere mennesker, der er interesserede i intelligente hjem generelt og energistyring og Homey specifikt, har vi talt med Stefan Witkamp, en af grundlæggerne af Homey, om udviklingen af Homey i løbet af de sidste 10 år og om fremtiden.

Homey er en avanceret smart home-platform, der giver dig mulighed for at styre, automatisere og overvåge dit hjem med en lang række forskellige smart home-produkter via en enkelt app.

Du kan forbinde og styre en lang række enheder fra forskellige mærker som Philips Hue, Sonos, IKEA, og mange flere. Homey tilbyder både en gratis version og betalte opgraderinger som Homey Bridge og Homey Pro, der tilføjer lokale teknologier og avancerede funktioner. Med Homey kan du skabe automatiseringer ved hjælp af Flow-kort, overvåge energiforbrug, og sikre dit hjem med realtidsdata. Det hele er designet med fokus på brugervenlighed og privatliv.

Homey blev etableret i 2014 som et Kickstarter-projekt og har siden udviklet sig til en af de førende platforme inden for smart home-løsninger. I sine tidlige år var Homey primært aktiv i Holland, men i 2018 begyndte virksomheden at ekspandere internationalt med et “mobile first” fokus.

Stefan forklarer: ”Siden da har Homey fortsat med at innovere og udvikle vores tjenester, hvilket kulminerede i 2023 med den nyeste version af Homey Pro smart home hub som understøtter både Matter og Thread samt tilbyder ethernet-opkobling. Vi har nu en betydelig tilstedeværelse i Europa og har også udvidet til USA.

Stefan Witkamp til venstre sammen med medstifter af Homey Emile Nijssen.

Udvikling af smart home-produkter

Homey begyndte med et produkt, der integrerede Bluetooth, Wi-Fi, Z-Wave og infrarød teknologi, og senere blev Zigbee, som understøtter Thread og Matter, også inkluderet. Selvom udviklingen af standarder som Matter har været langsommere end forventet, har markedet for smart home-produkter oplevet en hurtig vækst.

Fra de tidlige dage med Sonos er markedet blevet beriget med produkter fra Amazon, Google, Ikea og flere asiatiske producenter. Særligt big tech har ofte subsidieret deres produkter for at gøre dem billigere, hvilket har bidraget til den brede udbredelse af smart home-enheder.

”Det unikke ved Homey er, at vi fra starten har sat os for at skabe forbindelse til alle disse forskellige standarder, mærker og enheder,” siger Stefan. ”Vi ønsker at samle alle disse fantastiske, unikke smart home-enheder i et enkelt system, som er nemt at arbejde med, men som samtidig giver mulighed for alsidig og kraftfuld automatisering.”

Integration og brugervenlighed

Smart home produkter og mulighederne har udviklet sig meget de seneste år, særligt opsætningen og brugervenligheden generelt er blevet stærkt forbedret.

“I begyndelsen var smart home-produkter komplekse og krævede ofte teknisk ekspertise for opsætning. I dag er det blevet langt mere brugervenligt, og installation kan nemt klares via mobilen. Populære smart home-produkter inkluderer nu Sonos højttalere, tilsluttede dørklokker, energioptimerende enheder og robotstøvsugere. Hvor det tidligere handlede om bekvemmelighed og sjov, har fokus i stigende grad skiftet til at spare penge og tid, især gennem løsninger inden for energistyring, både hvad angår besparelser og timing af energiforbrug. Kombinationen af bekvemmelighed, underholdning og besparelse er blevet kernen i moderne smart home-løsninger”, forklarer Stefan.

smart home

Homeys unikke tilgang

Homey adskiller sig ved at integrere produkter på tværs af producenter og kategorier, hvilket skaber en samlet platform. Hvor andre platforme ofte er afhængige af stemmestyring, ser Homey automatisering som det centrale element.

Selvom stemmestyring kan være nyttig, især for personer med handicap, har den ikke væsentligt øget brugen af smart home-produkter.

”Vi fokuserer på at gøre det nemt at opsætte og automatisere enheder, så brugerne kan nyde bekvemmeligheden uden konstant at skulle interagere med systemet,” lyder det fra Stefan.

Sikkerhed og privatliv

Big Tech har hjulpet udbredelsen af smart home-enheder ved at give store tilskud til deres stemmeassistenter, forklarer Stefan og det har haft gode effekter for smart home generelt, herunder det faktum, at mange mennesker nu ved, at smart home eksisterer.

”Der er dog også nogle negative sider, som f.eks. spørgsmål om privatlivets fred”, understreger Stefan.” En anden ting, vi ofte støder på, er, at folk bruger en stemmeassistent og tænker, at ”nu er det nok”. Det er virkelig en skam, for det intelligente hjem kan være så meget bedre og mere end det, stemmeassistenter tilbyder. Derfor er vores slogan også ‘et bedre smart home’. Med Homey ønsker vi at tilbyde en privatlivsbevidst løsning. Sælges til en fair pris i stedet for at blive subsidieret. Og vi tror på, at vi med vores tilslutningsmuligheder, langt mere alsidige automatisering og ved at give brugerne indsigt i hjemmedata som energiforbrug, temperatur, luftkvalitet og alt muligt andet, virkelig kan tilbyde et bedre smart home.”

Fremtiden for Homey

Homey har en klar vision for fremtiden: at forenkle opsætningen af smart home-produkter yderligere og styrke integrationen på tværs af enheder. Et stærkt aktiv i dette er deres åbne platform, hvor udviklere kan udvikle Homey Apps for at udvide Homeys funktionalitet og kompatibilitet.

Et eksempel på Homeys fleksibilitet er en tjeneste udviklet i Norge, der integrerede dynamic energipriser og dermed øgede Homeys popularitet i regionen markant.

Selvom kunstig intelligens spås en stor og uomgængelig fremtid og kan bruges til at optimere automatisering og lette brugen af smart home-produkter, er der bekymringer omkring kontrol og sikkerhed.

Stefan har den klare holdning, at AI kan være fantastisk som en ekstra grænseflade til intelligente hjem, til at hjælpe med energistyring og til at hjælpe brugerne med at skabe deres automatiseringer. “Vi mener dog ikke, at den skal overtage kontrollen helt. Derfor vil vi fokusere på et grundlag, hvor du som bruger kan bevare kontrollen og tilføje, redigere og slette Flows. Dit hjem, dine regler”, slår han fast.

Med fokus på brugervenlighed, integration og sikkerhed er Homey godt positioneret til at forme fremtiden for smart homes, hvor de fortsat vil samle alle smart home-produkter ét sted i Homey-appen. Læs mere om Homey.

10 års tilbud

Homey fylder 10 år i denne uge. Så hvordan fejrer virksomheden det? ”Hvis det er din fødselsdag, er det dig, der forkæler, ikke?” siger Stefan. ”For at fejre det giver vi hver 10. Homey Pro- og Homey Bridge-enhed væk gratis! Alle, der køber en ny Homey Bridge eller Homey Pro mellem 24. maj og 2. juni, vores fødselsdagsuge så at sige, kan sende deres faktura til 10years@homey.app. Hver 10. berettigede indsendelse får fuld refusion”.

Køb på tværs af alle kanaler er berettigede. Du kan købe Homey-enheder hos Proshop, Power eller via homey.app.

smart home