Her er de bedste smart-højtalere

Er du på jagt efter en smart-højtaler til hjemmet, så hjælper vi dig her godt på vej til at træffe det rigtige valg.

Her er de bedste smart-højtalere

Danskerne får flere og flere smart home-produkter til hjemmet. En af de mere populære internetopkoblede produkter til hjemmet er en smart-højtaler, hvorfra man blandt andet kan styre sine hjemmets øvrige blot ved brug af ens stemme.

Udbuddet af smart-højtalere er efterhånden også stort. Det kan derfor være svært at finde rundt i de mange forskellige produkter og vælge den rette smart-højtaler til netop dine behov.

Læs også: Seneste nyt om Internet of Things

Derfor skal du købe en smart-højtaler

Det helt store argument for at købe en smart-højtaler er bekvemmelighed. Med en smart-højtaler kan du nemlig styre alle de smartenheder, du har i dit hjem, hvis de vel at mærke er kompatible med enten Amazon Alexa, Google Home (og Google Assistent) eller Apple Home (og Siri).

Med stemmestyring kan du nemt spørge om vejret. Du kan tænde og slukke for lyset, starte robotstøvsugeren, afspille musik, tænde tv’et og meget mere.

Alle tre økosystemer har hver deres fordele og ulemper. Eksempelvis understøtter Amazon Alexa flere smartenheder end Google Assistent. Til gengæld er Amazon ikke så udbredt i Danmark.

Fordelen ved Google Assistent er, at den har adgang til en stor vidensdatabase gennem Googles søgemaskine, og den har den bredeste funktionalitet i Danmark. Apples stemmestyrede assistent, Siri, er det oplagte valg for dem, der allerede har iPhones, iPads eller andre Apple-produkter.

Hvad skal en god smart-højtaler kunne?

En smart-højtaler er ikke bare en hvilken som helst højtaler. Der er en masse ting, den skal kunne, før den er god.

Den skal selvfølgelig have en god mikrofon, så det, man siger til højtaleren, bliver opfanget uden problemer, selv samtidig med, at der er støj i baggrunden fra børn eller TV. Højtaleren skal også gerne kunne høre dig, selv om du befinder dig i et andet lokale. Derfor bør du undgå de helt billige smart-højtalere, da man der her er sparet på blandt andet kvaliteten af komponenter såsom mikrofonen.

Nu hvor der er en højtaler, bør en smart-højtaler selvfølgelig også have god lydkvalitet, så man rent faktisk kan nyde at bruge den til afspilning af musik i dagligdagen. Den behøver ikke at kunne spille hele stuen op til fest, men mindre kan heldigvis også gøre det.

Et andet vigtigt punkt er brugervenlighed. Højtaleren skal både være nem at betjene ved fysiske tryk – f.eks. ved at skrue op og ned for lyden, men den skal også være nem at styre med stemmen. Selv små og til tider lidt tvetydige kommandoer bør den altså forstå, og man skal selvfølgelig kunne tale dansk til den og på hverdagssprog, som man vil tale med et normalt menneske.

Sikkerhed og privatliv er også vigtigt for mange. Det er trods alt en højtaler, der i teorien altid ‘lytter’ – godt nok kun efter nøgleord som “OK Google” for at aktivere den rigtige lyttefunktion. Derfor bør højtaleren også have mulighed for, at man kan mute mikrofonen midlertidigt.

Her er de bedste smart-højtalere

Nedenfor kan du se bedste smarthøjtalere, som forstår og kan tale dansk:

Smart-højtaler Stemmeassistenter Pris

Sonos One
Understøtter Amazon Alexa og Google Assistent Se aktuelle priser

Google Nest Audio
Understøtter Google Assistent Se aktuelle priser

Apple HomePod Mini
Understøtter Siri Se aktuelle priser

Bose Smart Speaker 500
Understøtter Google Assistent og Amazon Alexa Se aktuelle priser

Google Nest Mini
Understøtter Google Assistent Se aktuelle priser

Apple HomePod
Understøtter Siri Se aktuelle priser

Læs også: Philips Hue er på vej med smarte sikkerhedskameraer