Samsungs nye SmartThings Station er smartere end du tror
Samsungs nye SmartThings Station er en multifunktionshub til det smarte hjem. Den er en bridge, en smart home-knap og en 15 Watt Qi-oplader. Ikke nok med det, så kommer den også med den nye smart home-standard Matter.
Ligesom den tidligere SmartThings Hub fra Samsung er hovedformålet med den nye SmartThings Station at forbinde alle smart home-enheder i hjemmet. Den gør det muligt, at styre smarte enheder direkte fra en mobiltelefon – men den kan mere end det.
En genvejsknap til smart home-udstyr
Samsung har forsøgt at gøre den nye enhed smartere end de fleste. I stedet for bare at være endnu en firkantet boks, har den smarte funktioner. Med en knap på toppen, kan man med et enkelt, dobbelt eller langt tryk styre ting i hjemmet. Som for eksempel at slukke alle lysene og slukke for enheder. Der er frit valg og mange muligheder.
Holder styr på dine enheder
Stationen kan også integreres med SmartThings Find-netværket. Da den altid er hjemme, kan den registrere, om dine registrerede enheder er hjemme samt hvornår de går hjemmefra og kommer tilbage. Dette omfatter de enheder, du har på dig – telefon, tablet, smartwatch, øretelefoner – men også alt med en Galaxy SmartTag eller SmartTag+ tilknyttet. SmartThings Find-netværket vokser hurtigt, det nåede sidste år op på 200 millioner registrerede enheder.
Er også en trådløs oplader
Endelig kan stationen oplade din telefon, dit ur, dine øretelefoner og enhver anden enhed, der understøtter Qi (op til 15 Watt). Dette er en smart tilføjelse, da du vil have stationen på et praktisk sted for at bruge dens knap, hvilket også betyder, at den er let tilgængelig til opladning.
Se også: Samsung Galaxy S23-serien dukket op på flotte billeder i høj opløsning