Apple i modvind i Europa: Ramt af endnu en undersøgelse

En ny italiensk undersøgelse af Apples og deres iCloud lægger sig i slipstrømmen på store milliardbøder og manglende AI-funktioner.

Apple i modvind i Europa: Ramt af endnu en undersøgelse

De europæiske myndigheder fortsætter med at grave dybere ned i Apples lukkede økosystem. Nu har italienerne fundet spaden frem.

De italienske konkurrencemyndigheder har åbnet en helt ny front, som gør livet endnu sværere for Apple i Europa.

Se også: Her er de bedste Android-mobiler i 2026

iCloud bringer Apple i nyt europæisk uvejr

Den italienske konkurrencevagt har netop indledt en officiel undersøgelse af Apple for potentielt brud på EU’s skrappe lovgivning, Digital Markets Act, skriver Macrumors.

Myndighederne undersøger, om Apple misbruger sin magt ved ikke at give konkurrerende cloudtjenester som Google Drev eller Dropbox de samme vilkår og teknologiske funktioner på iPhone og iPad, som selskabets eget iCloud har.

Konkret lyder anklagen på, at Apple forhindrer alternative tjenester i at lave en komplet backup af enhedens data.

Dette svækker konkurrencen og fastholder brugerne i Apples eget greb.

Hvis Apple ender med at tabe sagen og kendes skyldig i at bryde reglerne, kan det i sidste ende føre til enorme globale milliardbøder.

Se også: De absolut bedste iPhones

Europæiske brugere snydes for Siri AI

Sagen i Italien er imidlertid kun det seneste kapitel i en lang række af europæiske hovedpiner for Apple.

Det mest mærkbare resultat af det anspændte forhold mellem Apple og EU rammer selskabets nye store satsning på kunstig intelligens.

Apple har nemlig set sig nødsaget til helt at udskyde udrulningen af Apple Intelligence og de nye avancerede Siri AI-funktioner i hele Europa.

Apple forsvarer typiske det med, at det handler om brugernes privatliv, men man kunne også godt mistænke, at det handler mere om økonomi.

Følg på Google

Få Mobilsidens nyheder i dit Google-feed