Google overlever første runde i retssag om Android

Kampen mellem Google og Oracle ser ud til at være tættere på en afslutning. Juryen har netop afvist Oracles anklager mod Google.

Google overlever første runde i retssag om Android

Kampen har stået på over lang lang tid og har taget mange drejninger undervejs i retssagen.

I en forenklet forklaring går sagen ud på, at Oracle mener, at Google i styresystemet Android, har overtrådt nogle patenter og copyright rettigheder, samt har kopieret nogle Java API’er.

Sagen har den sidste uge stået over for en jury hvor Oracle og Google har kunne fremlægge deres synspunkter, og nu er sagen så afgjort.

Juryen er kommet frem til at Google i otte ud af otte tilfælde ikke har overtrådt de anklagede områder som Oracle har fremlagt.

Dog er juryen også kommet frem til at man i visse tilfælde har været uenig om hvorvidt Googles brug af 37 Java API’er har været underlagt termen ”fair brug” af software.

Google blev dog kendt skyldig i at have overtrådt en copyright, omhandlende ni linjer ”rangeCheck” kode. Samt at have brugt otte Java test filer i Android.

Sagen er for parternes vedkommende dog ikke helt afsluttet da den stadig kan ankes, og det er der tilsyneladende stor chance for, ifølge både dommeren i sagen, og Oracle.

Læs afgørelsen HER.