Mellemklassemobilerne får også 5G i år

I år er det ikke kun high-end mobiltelefoner, der får adgang til det lynhurtige 5G-netværk, for mellemklassemobilerne vil også være med.

Mellemklassemobilerne får også 5G i år

Der er fart på 5G – på flere måder. Udviklingen sker med så høj en hastighed, at de langt de færreste af os kan følge med. Godt nok er 5G endnu ikke rigtig at finde i Danmark, men det er kun et spørgsmål om tid.

Læs også: 5G-mobilerne kommer til Danmark i år

For der er masser af økonomi i 5G. Mobilproducenterne har længe oplevet et faldende salg, hvor netop 5G forventes at vende denne nedadgående kurve. Allerede sidste år blev der lanceret flere mobiler klar til 5G – alle i den dyrere prisklasse og ingen af disse blev sat til salg i Danmark. I år vil vi se endnu flere mobiler med 5G indbygget, hvor også mellemklassemobilerne vil være repræsenteret. Er vi heldige ser vi nogle af disse lanceret herhjemme.

Læs også: Disse 5G-telefoner kommer til Danmark

Mellemklassemobilen bliver mere populær

Mellemklassemobiler har hos forbrugeren længe haft en dårligt ry, hvilket blandt andet skyldes kvaliteten på tidligere Android-mobiler med billigere prismærker. Vi skal ikke mange år tilbage før de billigere Android-telefoner leverede en oplevelse, der ikke var tilfredsstillende for rigtig mange. Mobilerne havde for lidt plads, var for langsomme, havde elendigt kamera og fik lidt eller ingen softwareopdateringer. Men meget er sket siden da, heldigvis.

I dag er mellemklassemobilerne en helt anden slags. Det er “miniature-udgaver” af det dyre flagskibe, og byder langt hen ad vejen på en sammenlignelig oplevelse. Jo, de er ikke helt så hurtige og skyder ikke helt så gode billeder, men det er mere end godt nok til langt de fleste – og netop dette er ved at gå op for rigtig mange forbrugere. For hvorfor bruge 8.000 kroner på en mobil, når den til 2.000 kroner er god nok?

Derfor sælger smartphoneproducenterne massevis af mellemklassemobiler og interessen bliver kun større. Et større fokus fra producenterne på mobiler i denne priskategori, giver i sidste ende bedre produkter til forbrugeren.

Læs også: I år får Apples iPhones 5G

Samsung Galaxy A50
Samsungs Galaxy A50 var et kæmpe hit for producenten og var en af grundende til et stort comeback i 2019. Derudover er den en fremragende mobiltelefon. Foto: Mobilsiden

5G-netværk til billigere mobiltelefoner

Der blev sidste år lanceret en lang række af mobiltelefoner med 5G, hvor både Samsung, Huawei og OnePlus var blandt. Ens for dem alle var dog, at de var high-end mobiler, eller såkaldte flagskibe. Denne priskategori kommer der selvfølgelig masser af med 5G i 2020, men året vil også byde på billigere mobiler, der kan tilgå det hurtige netværk.

Det er blandt andet Qualcomms Snapdragon 765-chipset, der skal gøre mellemklassemobiler med 5G mulige. Modsat de flagskibene med dyre chipsets, så er Snapdragon 765 et billigere chipset til mellemklassemobiler, som på trods af prisen er udstyret med ultra moderne teknologi som sub-6 GHz og mmWave, der muliggør lynhurtigt 5G over større afstande m.m. Og Qualcomm er bare én af producenterne af chipsets til mellemklassemobiler, der er klar med 5G: Mediatek og Huaweis Kirin-serie står også på spring.

Populariteten der omringer mellemklassemobilerne samt de nye billigere chipsets med 5G betyder, at vi vil se mobilproducenter som Nokia, Motorola, Xiaomi, Oppo, Huawei og flere andre være hurtige på markedet med billigere 5G-udstyrede mobiler i år.

Læs også: Er du spændt på 5G-netværket?

5G-mobilerne bliver billigere, ikke dyrere

En teknologi som 5G kræver ufattelige ressourcer at udvikle og klargøre, hvilket logisk ville føre til dyrere produkter, altså dyrere mobiltelefoner. Men i stedet for dyrere mobiler, så kan vi i stedet se frem til væsentligt dyrere mobilabonnementer med 5G, der skal gøre det muligt for teleselskaberne, at sælge flagskibsmobilerne med store rabatter.

Det samme gælder mellemklassemobilerne, hvor vi igen vil se priser helt ned til 1 krone, sammen med et dyrere mobilabonnement med 5G og seks måneders binding.

Det forventes, at op mod 20 procent af mellemklassemobilerne lanceret i år, vil have 5G ombord, og det tal vil i 2021 uden tvivl eksplodere.

Hvad tror i? Får vi 5G i Danmark i år?

Læs også: 5G vs WiFi – sådan bruger vi fremtidens internet

Emnet er ikke færdigdebatteret

Siden vi publicerede denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden kunne ikke slippe historien. 13/1/2020 fulgte vi op med sagen; Android 10 til Huawei P20 Pro kommer inden længeKlik her for artiklen.. Seneste nyt om temaet finder her.