Microsoft Edge tæt på 300 millioner brugere efter ChatGPT-integration

Microsofts søgemaskine Bing har rundet 300 millioner aktive brugere og oplever voldsom vækst takket være ChatGPT.

Microsoft Edge tæt på 300 millioner brugere efter ChatGPT-integration

Microsoft Edge har altid været en lille spille på browsermarkedet sammenlignet med Google Chrome og Apple Safari og det billede er sådan set stadig gældende.

Dog ser det mere positivt ud for Bing, når vi taler antal brugere, end det nogensinde har gjort tidligere.

Ifølge beregningerne fra Atlas VPN-teamet voksede browserens antal brugere med 50 millioner månederne efter, at ChatGPT blev implementeret tilbage i marts. Med den vækst nærmer Microsoft Edge-browseren sig 300 millioner brugere.

Se også: Lave priser på abonnementer

Den mest populære browser er Google Chrome

Google Chrome har næsten 3,4 milliarder brugere og er dermed den klart mest populære browser. Atlas VPN oplyser dog ikke, om Chrome oplever vækst i år eller om de taber brugere.

Apples Safari-browser nåede over 1 milliard brugere sidste år, og i år er antallet at brugere vokset til 1,1 milliarder brugere, lyder det fra Atlas VPN.

Siden april 2022 har Opera-browseren øget sit brugerantal med 40 procent fra 109 millioner til 152 millioner brugere, mens Firefox-browserens brugertal ligger på omkring 150 millioner. Samsungs internetbrowser er der også tal på – den har en brugerbase på næsten 135 millioner mennesker.

Se også: Hvad kan man med ChatGPT Plus?

Microsoft øger konkurrencen med ChatGPT

Vilius Kardelis, cybersikkerhedsskribent hos Atlas VPN, forklarer, at væksten i Microsoft Edge har udløst en bølge af innovation blandt konkurrenterne.

”Et bemærkelsesværdigt eksempel er Googles integration af sin Bard AI i Chrome, en klar reaktion på Edges succes. Et sådant konkurrencepræget miljø lover en lys fremtid for webbrowsing”, vurderer Kardelis.