Ny ladeudbyder vil udbrede 200 kW kantstensladere til elbiler

Startupvirksomheden Gravity har netop åbnet sit første offentlige lynladestation. Gravity udmærker sig ved at udrulle 500 kW lynladere og kantstensladere med en effekt på hele 200 kW.

Ny ladeudbyder vil udbrede 200 kW kantstensladere til elbiler

Google har igennem virksomheden Google Ventures investeret i den amerikanske startupvirksomhed Gravity, som lover og leverer imponerende hurtig opladning til elbiler.

Se også: Kommende elbiler, der kommer i 2024, 2025 og 2026

Vil udbrede lynhurtige DC-ladere til elbiler

Gravity specialiserer sig i at udvikle og opføre ladeinfrastruktur til elbiler. Firmaets produkter udmærker sig ved at tilbyde utrolig hurtig opladning. Nærmere bestemt har selskabet for nylig opført 24 lynladere i Manhattan i USA, som hver har en maksimal ladeeffekt på 500 kW. Normalt plejer lynladere at være temmelig store, men Gravitys lynlader er på størrelse med en kuffert og kan monteres på en væg som en hjemmelader.

Med så høj en ladeeffekt kan man lade strøm nok til cirka 322 kilometer kørsel på bare fem minutter. Så godt som ingen elektriske personer kan aktuelt tage imod noget, der minder om 500 kW under en opladning. Den høje effekt betyder dog, at din elbil vil blive opladet så hurtigt som muligt på sådanne lynladere – også selv om man måtte dele ladestanderen med en anden, så ladeeffekten bliver halveret.

En ladeeffekt på 500 kW er den højeste ladeeffekt, som kan fås i USA. Men lige når det gælder elbiler, er de noget efter Europa. Herhjemme i Danmark er det 300 kW lynladning, der er det mest udbredte, mens 400 kW er ved at blive rullet ud af blandt andet Fastned, Circle K og Norlys. Der er dog ét sted – i Silkeborg nærmere bestemt – hvor der findes en 600 kW lader.

200 kW er det nye AC

Måske lige så interessant er det, at Gravity også vil opføre kantstensladere med lynladeregenskaber. Hvorfor nøjes med 11 eller 22 kW AC-ladning, når man kan få 200 kW lynladning, selv når man holder ved en parkeringslomme langs fortovet? Disse ladere kan give omkring 320 km rækkevidde på bare 13 minutter.

Ligesom Gravitys 500 kW lynladerne er disse 200 kW lynladere også ekstremt små og kan monteres på en væg eller en pæl som enhver hjemmelader.

Det er lidt af en forbedring i forhold til AC-opladere, der er adskillige timer om at opnå det samme. Omvendt slider DC-opladning mere på batteriet end AC-opladning, så om det er ønskværdigt at DC-lade dagligt, er tvivlsomt.

Se også: Disse elbiler er Bedst i Test

Gravity vil indhente Tesla

Selvom Tesla er milevidt foran andre ladeudbydere globalt, vil Gravitys nylige kapitalindsprøjtning fra Google gøre det muligt for startupselskabet hurtigt at udvide sit netværk.

“Hvis man ser på, hvor mange (Tesla) Superchargers, der tilføjes om året, kan vi tilføje lige så mange eller flere for at udvide vores netværk. Der er intet, der står i vejen for det,” siger Gravitys direktør Moshe Cohen til Reuters.

Den massive udbredelse af elbiler, der sker i disse år, er en af de mest vigtigste måder at reducere luftforurening på. En typisk benzindrevet bil udleder over 4.500 kilo CO2 om året. I mellemtiden udleder personbiler på verdensplan omkring 3,3 milliarder tons CO2 om året.

Den hastige udbredelse af ladeinfrastruktur er afgørende for at reducere den globale luftforurening. Ligesom brug af offentlig transport (som i stigende grad også er blevet elektrificeret), cykle eller overgå til et nulemissionskøretøj såsom en elbil er alle måder, vi kan forbedre luftkvaliteten på og reducere partikelforurening i nærmiljøet.

Vi anbefaler:
Her er de billigste elbiler i Danmark
Guide til opladning af elbil i hjemmet
Guide til den bedste elbilforsikring