Ny NFC-teknologi har fire gange længere rækkevidde

En ny udgave af NFC-teknologien har fire gange længere rækkevidde end tidligere, hvilket gør kontaktløs betaling meget nemmere. Se alle nyheder i den nye NFC-teknologi.

Ny NFC-teknologi har fire gange længere rækkevidde

NFC Forum, som står for udviklingen af den trådløse kommunikationsteknologi Near-Field Communication (NFC), har annonceret version 15 af teknologien, som udvider den kontaktløse rækkevidde fra 0,5 cm til 2 cm. Dermed firedobles den mulige afstand for kontaktløse betalinger og andre interaktioner mellem NFC-aflæsere og telefoner, enheder og kort med NFC-chips.

Den nye udgave af NFC-teknologien forbedrer også en eksisterende teknologi, hvor én aflæsning af en NFC-chip i eksempelvis en telefon kan gennemføre flere handlinger såsom scanning af et loyalitetskort samtidig med en kontaktløs betaling.

Version 15 forbedrer også pålideligheden, reducerer antallet af mislykkede interaktioner og forbedrer ydeevnen på små enheder som wearables. Der er også understøttelse af EU’s initiativ Det Digitale Produktpas (DPP), som er digitale bæredygtighedsdata af fysiske produkters livscyklus.

NFC Forum forventer at begynde at certificere de første enheder med NFC version 15 senere i 2025.

Se også: Smartwatch fra Xiaomi – Perfekt balance mellem design og funktionalitet

Nemmere kontaktløse betalinger med mobil og ur

Den nye NFC-teknologi får praktisk betydning for mange danskere. Med fire gange længere rækkevidde bliver kontaktløse betalinger hurtigere og mere pålidelige – især fra et smartwatch, hvor man sommetider skal foretage en lidt akavet bevægelse med arm og håndled for at få uret registreret af en betalingsterminal.

De nemmere kontaktløse betalinger i fremtiden vil gøre wearables, men også smartphones, endnu mere attraktive i hverdagen til at gennemføre betalinger.

Muligheden for, at man med ét tap kan betale og scanne sit loyalitetskort samtidig, vil også være til stor glæde for mange dagligvarebutikker, der forsøger at lokke danskerne over i deres kundeklubber. Ved at understøtte NFC version 15 kan en butik som Bilka lade Bilka Plus-kunder få rabatter, selv om de betaler med Apple Pay – hvis altså butikken vel at mærke vælger at understøtte teknologien.

Understøttelsen af EU’s Digitale Produktpas vil også give danskerne øget indsigt i produkters klimaaftryk og materialer ved blot at scanne en NFC-chip integrereret i produkterne. Da NFC-chips er uhyre billige, kan vi potentielt se mange produkter i hverdagen få et produktpas, der kan scannes med mobilen og dermed gøre os klogere på produkters klimabelastning. Det kan i teorien hjælpe os med at foretage køb på et mere oplyst grundlag.

Se også: De bedste priser og tilbud på telefoner med NFC

Perspektivering

Overvejer du at købe ny mobil? Få inspiration i vores top 5-guides til de absolut bedste mobiltelefoner, de absolut bedste Android-telefoner og de absolut bedste iPhones.

Ønsker du mest mulig telefon for pengene, bør du tage et kig på de bedste telefoner til prisen, de bedste Android-telefoner til prisen og de bedste iPhones til prisen.