Smartphonemarkedet rammes af stor nedgang
Årets sidste kvartal er normalt det vigtigste for mange smartphone-producenter. Her kommer der mange nye smartphones på markedet og forbrugerne skal shoppe julegaver. Dog endte sidste kvartal i 2022 sikkert ikke, som Samsung, Apple, Xiaomi, Oppo og andre producenter havde forventet. Årets sidste kvartal bød nemlig på en rekordstor nedgang.
Analysevirksomheden IDC har netop publiceret en salgsrapport for smartphonemarkedet i fjerde kvartal af 2022, og det ser ikke lovende ud. Smartphone-markedet oplever et hidtil uset fald på 18,3 procent i det sidste kvartal af 2022. Den store nedgang i leverancer i fjerde kvartal bidrog til den årlige nedgang på 11,3 procent i 2021. Der blev i alt leveret 1,21 milliarder smartphones i 2022 sammenlignet med 1,36 milliarder i 2021.
Se også: Rygte: Apple satser ikke på iPhonen i 2023
Apple går tilbage, men tager førstepladsen
Det er Apple, der har den største markedsandel, fastslår rapporten fra IDC. Apple har 24,1 procent af markedet, men går samtidig hele 14,9 procent tilbage i fjerde kvartal 2022.
På andenpladsen er det Samsung, der har en markedsandel på 19,4 procent, som går tilbage med 15,6 procent. Ens for de to store smartphoneproducenter er, at de øger deres markedsandel fra 2021 til 2022.
Med den største tilbagegang er det Xiaomi, der går 26,3 procent tilbage. De har nu en markedsandel på 11 procent, ned fra 12,2 procent.
Det er samtlige producenter af smartphone, der oplever tilbagegang i slutningen af 2022. Samlet set går markedet 18,3 procent tilbage.
Top 5 Companies, Worldwide Smartphone Shipments, Market Share, and Year-Over-Year Growth, Q4 2022 (Preliminary results, shipments in millions of units) | |||||
Company | 4Q22 Shipment Volumes* | 4Q22 Market Share* | 4Q21 Shipment Volumes | 4Q21 Market Share | Year-Over-Year Change* |
1. Apple | 72.3 | 24.1% | 85.0 | 23.1% | -14.9% |
2. Samsung | 58.2 | 19.4% | 69.0 | 18.8% | -15.6% |
3. Xiaomi | 33.2 | 11.0% | 45.0 | 12.2% | -26.3% |
4. OPPO | 25.3 | 8.4% | 30.1 | 8.2% | -15.9% |
5. vivo | 22.9 | 7.6% | 28.3 | 7.7% | -18.9% |
Others | 88.3 | 29.4% | 110.2 | 30.0% | -19.8% |
Total | 300.3 | 100.0% | 367.6 | 100.0% | -18.3% |
Source: IDC Worldwide Quarterly Mobile Phone Tracker, January 25, 2023 |
Mobiltelefonerne har længere levetid
Der er flere forklaringer på, hvorfor smartphonemarkedet går så meget tilbage. Stigende inflationsniveauer er en af årsagerne, og en anden er produkterne selv. Smartphones har nået et punkt, hvor produktet generelt er modnet og forbedringerne fra generation til generation er så små, at folk ikke ser grund til at opgradere. Dertil er mobiltelefoner blevet så gode og bliver holdt opdateret så længe, at folk beholder dem i længere tid.
IDC oplyser, at opdateringscyklussen for nogle brugeres vedkommende er steget til 40 måneder (3,3 år). I 2016 blev mobiltelefoner typisk udskiftet efter 24 måneder.
Se også: Nyheder om mobiltelefoner