TDC, 3, Telia og Telenor investerer i frekvensbånd
Statens aution over 700 MHz-, 900 MHz- og 2300 MHz-frekvenserne sluttede i dag. TDC har vundet 14 af blokkene, hvilket er det maksimalt mulige for TDC at anskaffe fra Energistyrelsen ved denne auktion. Resultatet giver særlig gode muligheder for at udrulle 5G-mobildækning til alle dele af Danmark og styrke kapaciteten i det eksisterende 4G-netværk.
Telia og Telenor har vundet blokke i 700 MHz- og 900 MHz og anser dem som nødvendige frekvenser til at udbygge og udvikle sit i forvejen stærke netværk.
3 har også sat sig på blokke i 700 MHz- og 900 MHz.
Her er det samlede overblik over auktionen:
700 MHz | 900 MHz | 2300 MHz | SDL 700 MHz | Antal dækningsområder | Pris | |
Hi3G | 2×10 | 2×10 | 0 | 0 | 67 | 485.233.000 |
TDC | 2×15 | 2×10 | 60 | 20 | 79 | 1.619.599.000 |
Telia/Telenor | 2×5 | 2×10 | 0 | 0 | 66 | 107.600.000 |
Forpligter sig til bedre dækning
Regeringen har i forbindelse med auktionen stillet krav om, at mobilselskaberne skal forbedre dækningen i 212 områder i landet, når de tager de nye frekvenser i brug.
Allison Kirkby, koncernchef og administrerende direktør for TDC Group, siger:
“Jeg er meget tilfreds med udfaldet af auktionen. De tildelte frekvenser gør det muligt for TDC at bidrage til et Digitalt Danmark med et landsdækkende trådløst netværk i europæisk topklasse. 5G vil gøre Danmark i stand til at udbygge sin position som global, digital frontløber, og vi er på vej til at indlede et nyt og spændende kapitel,”