Telenor fik 21.000 nye kunder i årets tredje kvartal
Telenor fortsætter den gode udvikling fra årets andet kvartal, og får i denne omgang endnu flere mobilkunder i butikken. I andet kvartal fik Telenor 11.000 nye mobilkunder og her i tredje kvartal har de sagt goddag til hele 21.000. Det betyder at teleselskabet er gået fra 1.654 millioner kunder til 1.674 millioner. Derudover oplever Telenor fortsat stor interesse for fiber og Coax højhastighedsbredbånd.
Se også: Mobilabonnementer på Telenors netværk
“Vi leverer et godt resultat for kvartalet, hvor vi fastholder en stabil indtjening i forhold sidste år og ser kundevækst på tværs af alle segmenter. Vores netværk performer fantastisk, og vi er lykkes med at forbedre vores service- og salgskanaler, så de flugter med de ændrede forbrugermønstre. Vi møder danskerne de rigtige steder – online, i vores kundeservice og i storcentre – med relevante produkter, der skaber værdi og tryghed. Særligt vores nye tiltag med at inkludere skærmskifte er noget kunderne værdsætter, da det både sparer dem for bekymringer og uforudsete udgifter,” siger Lars Thomsen, adm. direktør i Telenor Danmark.
Det er en gevaldig fremgang, hvis man sammenligner med regnskaberne fra 2018 og 2019, hvor Telenor mistede store antal kunder. Men med en masse nye tiltag, såsom gratis skærmskifte i abonnementerne, er det lykkedes Telenor at vende skuden. Telenor Danmark formår at opretholde en stabil indtjening på 259 mio. danske kroner. Næste skridt for Telenor er 5G.
Læs også: Nu er Telenor og Telia klar med 5G
Telenor starter 5G-udrulning
Telenor har stille og roligt igangsat 5G-udrulningen i Danmark. Frem mod årsskiftet vil Telenor fokusere på udrulning af 5G i hovedstadsområdet. Med 5G ønsker Telenor at opgradere sit landsdækkende 4G-netværk, så mobilnetværket står klar til at møde det øgede dataforbrug og understøtte nye funktioner, der kommer i fremtiden.
Se også: Danske 5G-netværk – TDC, Telia/Telenor og teleselskabet 3