Telia klar med Junior-abonnement – imødekommer forældre

En undersøgelse fra Telia og YouGov viser, at danske forældre bekymrer sig om forbrug og sikkerhed, derfor er Telia klar med nyt Junior-abonnement.

Telia klar med Junior-abonnement – imødekommer forældre

Tidligere på året spurgte YouGov i en undersøgelse forældre til børn under 15 år om, hvor gammelt deres yngste barn var, da han/hun fik sin første mobiltelefon – her var svaret 9 år. Samme undersøgelse viste, at tre ud af fire børn mellem 11 og 15 år har deres egen mobil.

YouGov og Telia har nu fulgt op på denne undersøgelse, og spurgt hvilke bekymringer forældrene har, når børnene via computer, tablets og smartphones slippes løs på internettet, samt chat og SMS.

Det viser sig, at forældre til børn i aldersgruppen 11-15 år er mest bekymret for, at børnene skal komme i kontakt med voksne med skumle hensigter, at de skal opleve mobning på sociale medier eller at de ender med en kæmpe mobilregning grundet køb af in-apps, spil mv.

 – ”Som teleselskab ligger det os meget på sinde at hjælpe vores kunder til at udnytte teknologiens muligheder på den mest fordelagtige og sikre måde. Derfor har vi blandt andet udarbejdet informationsmateriale til forældre og børn, og det kan hentes gratis på telia.dk. Derudover har vi sammensat et mobilabonnement til de yngste, nye mobilbrugere, hvor vi tager højde for så mange af forældrenes bekymringer som muligt,” lyder det fra Christoph Nørgaard, privatkundechef i Telia Mobility.

Det nye abonnement fra Telia hedder ”4JUNIOR” og udemærker sig på følgende punkter;

  • at være forhåndsspærret for indholdstakserede tjenester/sms’er og 90-numre.
  • at være spærret for opkald til udlandet samt roaming.
  • at dataforbrug udover 300 MB ikke takseres. Hastigheden sænkes til 128 Kbit/s.
  • at blive oprettet med udeladt nummer (ingen visning i telefonbøger).
  • at forældrene via selvbetjening kan følge barnets forbrug.

Abonnementet koster 49 kroner om måneden og for det får man 30 minutters taletid (Telia til Telia), 300 MB data, 300 SMS/MMS og ønsker man Spotify så koster det 50 kroner ekstra om måneden.

Du kan læse mere omkring mobiltelefoni til børn i to foldere fra Telia.

Historien efterfølgende

Efterfølgende tog fortællingen en ny drejning. mobilsiden kunne ikke slippe temaet. 9/9/2013 kom den efterfølgende historie med sagen Telia og Telenor-sammenlægningen kommer nu til Sjælland – Den næste artikel om emnet finder du her. Redaktionen har fortsat interesse for emnet. Læs seneste nyt om Telia..