Blindtest: Se om kameraet i OnePlus 9 Pro er bedre end i 8 Pro

Tager Hasselblad-kameraet i OnePlus 9 Pro bedre billeder end sidste års OnePlus 8 Pro? Vi afslører resultatet af vores blindtest, som er endt med en meget kneben sejr.

Blindtest: Se om kameraet i OnePlus 9 Pro er bedre end i 8 Pro

I onsdags udgav vi på Mobilsiden en blindtest mellem OnePlus’ nye flagskib, 9 Pro, og sidste års 8 Pro. Her lod vi jer læsere afgøre, om det nye og hypede Kasselblad-kamera i OnePlus 9 Pro tager bedre billeder end forgængeren.

OnePlus vil efter eget udsagn investere mere end 900 millioner kroner over de næste tre år på at forbedre kameraet i sine mobiler. Det bør med andre ord også afspejle sig i de endelige billeder, som meget gerne skulle være bedre end dem, som sidste års topmodel fra OnePlus producerer.

Læs også: Test af OnePlus 9 Pro

Kameratest: En kneben sejr til OnePlus 9 Pro

Lad os ikke trække spændingen længere. Er Hasselblad-kameraet i OnePlus 9 Pro ifølge Mobilsidens læsere bedre end kameraet i OnePlus 8 Pro? Ja, men sejren til OnePlus 9 Pro er ikke så overbevisende, som man måske kunne have forventet.

OnePlus 9 Pro snuppede sejren i 5 af 9 testmotiver og fik samlet set 1.676 (53 %) ud af 3.147 stemmer. Det var altså ganske tæt mellem de to mobiler, da OnePlus 8 Pro kun fik 205 færre stemmer.

I de motiver, hvor OnePlus 9 Pro vandt, fik Hasselblad-flagskibet i gennemsnit 69,5 % af stemmerne. Det var i motiv 1 (selfie), 4 (portrætfoto), 5 (bybillede), 6 (indendørs motiv 1) og 9 (aftenfoto).

OnePlus 8 Pro fik i gennemsnit 69,0 % af stemmerne i de 4 motiver, hvor den klarede sig bedst. Det var i motiv 2 (kolonihave), 3 (kolonihave (ultravidvinkel)), 7 (indendørs motiv 2) og 8 (tunnel).

De to telefoner klarede sig med andre ord lige så overbevisende i de respektive motiver, hvor de fik flest stemmer. Men det er altså OnePlus 9 Pro, der lige akkurat ender med at løbe med sejren.

Nedenfor kan du gense alle 9 motiver med resultatet af alle afstemninger.

Se også: Find de bedste priser på OnePlus

1. Selfie

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

2. Kolonihave

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

3. Kolonihave (ultravidvinkel)

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

4. Portrætfoto

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

5. Bybillede

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

6. Indendørs motiv 1

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

7. Indendørs motiv 2

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

8. Tunnel

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

9. Aftenfoto

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Skal du købe OnePlus 9 Pro?

OnePlus har satset alt på kameraet med årets 9-serie. Anmelderne – herunder Mobilsiden.dk – er da generelt også enige om, at der er sket forbedringer af kameraet. Men om de er store nok til at opgradere OnePlus 8 Pro til OnePlus 9 Pro, er mere tvivlsomt.

Denne blindtest viser i hvert fald tydeligt, at mange vil have svært ved at se, hvilke billeder der er taget med OnePlus 8 Pro og OnePlus 9 Pro. Ud over de subtile kameraforbedringer har OnePlus 9 Pro dog også en række andre tillokkende features. Dem kan du læse mere om i Mobilsidens test her.

Videre nyt om Oneplus

Redaktionen har fulgt sagen og her er den seneste opdatering. Daniel Søgaard Hald gik et skridt videre. d. 26/3/2021 dykkede vi igen ned i emnet med artiklen Afstemning: Skal du have en OnePlus 9 eller 9 Pro? – Den videre beretning kan læses her. Tjek også seneste nyt om emnet her.