iPhone 14 Pro vs iPhone 13 Pro: Hvor meget bedre er kameraet?
Har Apple forbedret kameraet i de nye Pro iPhones? Og hvor meget? I denne kamera-test mellem den nye iPhone 14 Pro og sidste års iPhone 13 Pro sammenligner vi kameraerne i forskellige situationer.
I forhold til konkurrenterne i Android-verdenen, der i dag frister med 50, 108 og helt op til 200 megapixel, har Apple længe holdt fast i et mere beskedent antal megapixel. Apple har nemlig længe sværget til, at benytte en 12 megapixel sensor til hovedkameraet i deres iPhones. Derfor var det overraskende, da Apple annoncerede iPhone 14 Pro-modellerne, der denne gang bød på hele 48 megapixel. Er forbedringen til at se? Kig med herunder.
Se også: Test af iPhone 14 Pro
iPhone 14 Pro og iPhone 13 Pro kamera-sammenligning
Vi har taget masser af billeder med iPhone 13 Pro og iPhone 14 Pro, hvor vi har udvalgt ti af dem. Herunder finder du fotos fra de to iPhone-topmodeller, hvor de bliver udsat for forskellige prøvelser. Er forskellen så stor som Apple påstår?
Close-up
Bokeh
Selfie med portræt
Portrætfunktion
Ultravidvinkel
Aften/nat
Hurtig bevægelse
3x zoom
15x zoom
Landskab
Hvor meget bedre er kameraet i iPhone 14 Pro?
Har du siddet og kigget med her, er det nok gået op for dig, at forskellene i kamerakvaliteten mellem iPhone 14 Pro og 13 Pro er ganske små. Zoomes der en hel del ind kan man ane en større detaljegrad og skarphed i fotos fra iPhone 14 Pro.
Det er dog på tre områder, iPhone 14 Pro skiller sig mest ud. Først er det farver og lys, hvor 14 Pro skiller sig meget ud fra iPhone 13 Pro – og tidligere iPhones. Knap så varme farver og mere lyse fotos – noget man typisk oplever i Android-telefoner. Her er vi en anelse splittede, for i nogle situationer leverer 13 Pro faktisk de mest virkelighedstro farver.
Dernæst er der ydevnen, når mørket falder på. Sensorer i iPhone 14 Pro hiver mere lys ind og lukketiden bliver dermed kortere. Det er derfor lettere at tage billeder i mørke, som ikke bliver rystede. Derudover er detaljegraden en smule højere.
Til sidst er der frontkameraet, der denne gang har fået autofokus, hvilket tydeligt kan ses. Frontkameraet er synligt bedre i 14 Pro, og nærmest den største opgradering i kameraoplevelsen.
Når det kommer til telefotolinsen og kvaliteten af fotos med zoom, er der ret stor forskel. Underligt nok er de ret ens skarphed på 3x zoom, mens iPhone 14 Pro på 15x (maksimum zoom) gør det en hel del bedre.
Alt i alt er forskellen i kamerakvaliteten mellem 13 Pro og 14 Pro overraskende lille. Forskellen er så lille, at den helt almindelige forbruger ikke vil lægge mærke til det.
Hvad siger i til det? Er forbedringen stor nok til at vælge 14 Pro fremfor 13 Pro? Herfra er det et nej, tak.
Se også: Nyheder om iPhone