Medie: Intet dual-kamera til lille Samsung Galaxy S8
En af de helt store tendenser i mobilverdenen er tilføjelsen af en ekstra kamerasensor på bagsiden, kendt som et såkaldt dual-kamera setup.
Vi har set det hos bl.a. Huawei, Apple og LG, og nu tyder de seneste rygter også på, at Samsung vil med på dette hold – men dog ikke på den almindelige Galaxy S8.
Derimod vil de, som tidligere rygter ligeledes har indikeret, introducere en større model kaldet Galaxy S8+, og her skulle vi altså få et dual-kamera at se. Det beretter koreanske medier ifølge The Android Soul.
Se også: Avis: Et lille parti af Galaxy S8 udgives 1-2 måneder før tid
Det skulle være på grund af en omkostningsbesparelse, at den nye type kamera kun er at finde på den store model, og det lyder egentlig også rimelig plausibelt.
Det samme træk så vi f.eks. fra Apple, da de præsenterede deres iPhone 7. Her er det også kun +-modellen, der kan bryste sig af et dual-setup, så man på den måde får nogle mere eksklusive funktioner med den store version.
Læs denne: Producent af covers afslører fire billeder af Samsung Galaxy S8
Yderligere forlyder rygtet, at den “lille” udgave får en knap så lille skærm på 5,7 tommer og +-udgaven får et 6,2 tommer stort display.
Det skal dog her nævnes, at mobilerne forventes at komme nærmest uden kanter, både foroven og forneden, og vil således ikke føles så gigantisk i hånden. Af den grund forventes den fysiske hjemmeknap også fjernet og i stedet integreret i skærmen.
Se også: Avis: Samsung Galaxy S8 lander i butikkerne 18. april
Herunder kan du se nogle af de foreløbige lækkede billeder, der umiddelbart afslører et ret spændende design.