50 % af befolkningen har snart AI-botter til at hjælpe i hverdagen
I en ny bog fra analysevirksomheden Gartner med titlen ”When Machines Become Customers” peger eksperter på tre faser i udviklingen af maskinkunder.
Maskinkunder er en af årtiets største vækstmuligheder, og forretningsledere skal handle nu for at komme ind på det trendige marked, der ifølge Gartner Inc kan blive mere betydningsfuldt, end da onlinehandel kom.
En maskinkunde er en ikke menneskelig økonomisk aktør, der modtager varer og/eller tjenester i udbytte mod penge.
Se også: Hvad er kunstig intelligens?
Maskiner bliver mere involveret i indkøb
I den nye bog fra Gartner forklarer forfatterne, fremtrædende VP-analytiker hos Gartner og chef for Gartners forskning om kundeoplevelser, og mark Raskino, fremtrædende VP-analytiker, Gartner Fellow og chef for Gartners CEO-forskning, at maskinkunder i fremtiden vil være mere involverede i en lang række forbruger- og erhvervsindkøb.
I bogen forudser og forklarer de udfordringer og muligheder for organisationer, samt hvordan de skal takle dem.
“Æraen for maskinkunder er allerede begyndt”, siger Scheibenreif. “Der er flere maskiner med potentiale til at agere som købere end mennesker på planeten. I dag er der mere end 9,7 milliarder installerede IoT-enheder, herunder udstyrsovervågning, overvågningskameraer, forbundne biler, smart belysning, tablets, smartwatches, smarthøjttalere og forbundne printere. Hver af disse har en stadigt bedre evne til at analysere oplysninger og træffe beslutninger. Hvert IoT-aktiveret produkt kan blive en kunde. Gartner forudser faktisk, at 50 procent af befolkningen i de avancerede økonomier i 2027 vil have personlige AI-assistenter, der arbejder for dem hver dag”.
Se også: AI skaber hypoteser som videnskabsfolk ikke har tænkt
Kræver nye måder at tænke på kundebehov
Chefer på tværs af virksomheden må samarbejde for at forbedrede sig på maskinkunderne. Det gælder alle fra juridiske embedsmænd, der vil være nødt til at gå ind i definitioner og begynde på et rammeværk for hvilke risikostyrede områder, selskabet kan indgå i kommercielt, til CIO’er, der skal styre konstruktionen af de platforme, der kan betjene markeder for maskinkunder, til marketingsansvarlige, der skal gentænke, hvad en kunde er, samt hvordan man skal forstå maskinkundernes behov.
HR-personale, leverandørkæden og indkomstansvarlige som salgschefer er også nødt til at tænke over, hvordan maskinkunder kommer til at påvirke deres organisationer.
Se også: Billig erhvervstelefoni
Vi er i første fase af maskinkundernes udvikling
I dag befinder vi os i den første fase af maskinkundernes udvikling, hvilket tjenester som HP Instant Ink, Amazon Dash Replenishment og Teslas biler viser. De er eksempler på automatisk udførte, begrænsede funktioner i form af ”med-kunder” på ejerens vegne, lyder det i bogen.
Det er mennesker, der bestemmer vilkårene, og maskiner der udfører dem inden for et specifikt og forhåndsbestemt økosystem. Maskinerne er derfor ”bundne kunder”, og de repræsenterer den første af tre faser i udviklingen.
“I den anden fase, som er under udvikling, er det stadig mennesker, der sætter reglerne for maskinerne som ’tilpasningsdygtige kunder’, selv om AI-teknologi kan vælge og handle på menneskets vegne med minimal indgriben i forbindelse med udvalgte opgaver,” siger Raskino. Eksempler er robotkørsel og systemer i selvkørende biler.
I den sidste fase er disse nye økonomiske aktører ”autonome kunder”. De har tilstrækkeligt med intelligens til at handle selvstændigt på menneskers vegne med en stor grad af diskretion og står for de fleste af trinene i transaktionens proces.
Se også: De smarteste telefoner
Maskiner træffer anderledes beslutninger end mennesker
“Det, som maskinkunderne fra hver fase har til fælles, er, at de vil træffe beslutninger anderledes end mennesker på tre måder,” siger Scheibenreif.
“De er logiske og træffer beslutninger på grundlag af regler, der måske eller måske ikke er gennemsigtige. For det andet kan de også behandle store mængder information. Endelig fokuserer maskinerne på at udføre opgaver effektivt og uden følelser, og de lader sig ikke blive påvirket”.