Bing Chat AI løfter Microsofts søgemaskine til nye højder
Microsoft oplyser nu, at søgemaskinen Bing for første gang i historien er oppe over 100 millioner aktive daglige brugere, og det blot få uger efter lanceringen af Bing Chat.
Derudover fortæller Bing, at en tredjedel af de brugere, der er en del af Bing Chat-previewet, bruger Bing dagligt, samt at der er blevet udført 45 millioner chat-sessioner siden lanceringen.
Se også: Find de mest smarte telefoner
Bing runder for første gang 100 millioner daglige brugere
Statistikken over daglige brugere er vigtig, for ifølge Microsoft er det første gang, selskabet har kunnet måle over 100 millioner brugere efter flere år med solid vækst.
Microsoft er dog udmærket klar over, at tallet langt fra imponerer, hvis man sammenligner med Google, men de er glade for den udvikling, de har oplevet i løbet af de seneste uger.
Se også: Hvad er mulighederne med kunstig intelligens?
Stadig en meget lille spiller
I et blogindlæg siger Microsofts CVP, Yusef Mehdi, at de er glade for at kunne fortælle, at de efter en række år med konstant fremgang og med en lille smule hjælp fra den million+ nye Bing preview-brugere har passeret 100 millioner daglige aktive brugere af Bing.
“Det er et overraskende bemærkelsesværdigt tal, og alligevel er vi fuldt ud klar over, at vi fortsat er en lille, lav, encifret andelsspiller. Når det er sagt, så føles det godt at være med til at danse!”