DALL-E kan skabe AI-billeder direkte i Microsoft Bing og Edge

Microsoft ser sig ikke over skulderen, når det gælder AI - nu har de integreret AI-billedskaberen DALL-E i browseren Edge og søgemaskinen Bing.

DALL-E kan skabe AI-billeder direkte i Microsoft Bing og Edge

AI-chatten i Microsofts Bing kan allerede hjælpe til med svar på dine spørgsmål, men nu kan den også hjælpe med at skabe billeder.

Microsoft har introduceret Bing Image Creator-preview, der åbner for Open AI’s DALL-E AI billedgenerering i både Bings søgefunktion og en sidebar i Edge-browseren.

Se også: Hvilke muligheder er der med kunstig intelligens?

Ekstra sikkerhedslag

Man skal bare bede chatbotten om at skabe et billede baseret på en beskrivelse eller som opfølgning på et tidligere spørgsmål.

Microsoft er klar over, at det her kan bruges på uhensigtsmæssige måder. De fortæller, at de har lagt ”additional protections” ind udover Open AI’s egne. Det betyder, at man ikke kan skabe skadelige billeder, fortæller selskabet.

Se også: Microsoft fyrer temaet der skal sikre at AI opfører sig ordenligt

Testbrugere kan prøve Dall-E i Bing

Image Creator er ude som en preview hos en række udvalgte brugere af Bing på desktop og mobil og er desuden tilgængelig via en særlig side. Edge-brugere har også tilgang til den.

Er man med i testgruppen, skal man slå Creative mode til for at prøve generatoren. Microsoft har planer om at gøre værktøjet tilgængeligt for brugere af Balanced mode og Precise mode på et senere tidspunkt.

Systemet skal desuden få endnu bedre egenskaber, når det gælder chats i flere trin. Teknologien fungerer kun på engelsk, men andre sprog er under udvikling.

Se også: Skab billeder med Dall-E 2

Microsoft ruller AI ud på flere fronter

AI finder vej til Bing i mange former. Microsoft er i gang med at rulle det AI-baserede Knowledge Cards ud, hvor man kan få ”dynamisk” kvikinformation som oversigter eller tidslinjer. Stories giver brugerne billeder og videoklip koblet til emnerne, der søges på.

DALL-E-værktøjet kommer lige efter, at Adobe har afsløret sine planer om at lægge en generativ AI ind i Photoshop, After Effects og Premiere Pro, mens NVIDIA lancerer en brugerdefinerbar cloud-AI-tjeneste, der også inkluderer billedgenerering.

Microsoft er ikke direkte konkurrenter til Adobe eller NVIDIA, men de er med i den store bølge af techgiganter, der ser billedproduktion ved hjælp af AI som et vigtigt redskab.

Bing Image Creator kan også hjælpe søgemaskinen i kampen mod Google, Google der lige har udvidet adgangen til sin Bard AI-chat efter et testperiode.