Eksperter advarer: AI-assistenter skader børns sociale udvikling

Digitale assistenter som Google Assistant og Apple Siri ødelægger vigtige byggesten, når børn skal opbygge sociale kompetencer, viser undersøgelse.

Eksperter advarer: AI-assistenter skader børns sociale udvikling

Google Assistant, Apple Siri og AMazon Alexa har i et stykke tid været genstand for bekymringer og kritik vedrørende privatlivets fred. Nu slår forskere fast, at digitale AI-baserede stemmeassistenter også kan have skadelig indvirkning på børn, når det kommer til deres psykosociale udvikling og tilegnelse af kernekompetencer videre ud i livet.

En række eksperter fra University of Cambridge’s School of Clinical Medicine er kommet frem til, at interaktion med AI-assistenter påvirker børn negativt på tre måder.

AI-assistenter fratager børns kritiske tilgang

For det første er AI-assistenterne fra Amazon, Apple og Google blevet så gode til at hente relevante svar fra internettet, at den traditionelle proces med at selv at finde og absorbere viden er trådt i baggrunden.

Problemet er, at når børn spørger en ældre person, hvad enten det er deres forældre eller lærere, bliver de ofte spurgt om konteksten og begrundelsen bag deres forespørgsel. Den del forsvinder, når børn og unge henter svar på nettet via AI-assistenter.

Når børn selv leder efter et svar, udvikler de samtidig en kritisk tilgang til at analysere og forstå den rigtige slags information, og omfanget af deres fantasi udvides også.

“Børn har dårlig forståelse for, hvordan information hentes fra internettet, hvor internettet er gemt, og hvilke begrænsninger internettet har”, står der i rapporten. Problemet er, at børn og unge i langt højere grad accepterer falske nyheder og oplysninger, når de beder en AI-assistent om at finde svaret på nettet”, lyder det i rapporten.

Se også: Hvordan påvirker teknologi menneskets hjerne?

Samtaler mellem mennesker er vigtig for social udvikling

Når børn benytter AI-assistenter i det daglige, opstår der et andet problem, lyder det fra forskerne. Samtaler mellem mennesker giver børn mulighed for at lære, hvordan man opfører sig i verdenen og i samspillet med andre mennesker. Hvis børn i stigende grad hellere vil snakke med en AI-assistent i stedet for med deres forældre eller søskende, så ryger en del af den læring.

Kort sagt påvirker AI-assistenter sociale interaktioner på negativ vis, selvom AI-assistenter får mere og mere naturlig tale. Google Assistant  kan for eksempel tale naturligt til dig, ligesom et andet menneske, men den kan ikke lære børn grundlæggende manerer og træne dem i at opføre sig som anstændige mennesker i en interaktion.

Der er for eksempel intet incitament til at lære at tale ordentligt, når man taler med en virtuel assistent, der bor i en højttaler på størrelse med en puck, og der er heller ikke mulighed for konstruktiv feedback.

Se også: Billige og gode AI-assistenter

AI-assistenter kan give direkte skadelige oplysninger

Endelig er der problemet, at ikke alle forældre har de digitale færdigheder til at sætte strenge grænser omkring forældrekontrol af softwaren til de digitale assistenter.

Dette risikerer at udsætte børn for indhold, der ikke er alderssvarende, og som kan føre dem direkte til skadelige oplysninger, der kan være farlige. Tilbage i 2021 var der blandt andet en sag dokumenteret af engelske BBC om, Amazons Alexa bragte et 10-årigt barns liv i fare ved at udfordre det til at røre ved en strømførende kredsløbsdel med en metalmønt.

Fortsættelse:

Fortællingen slutter ikke her. Steen Jørgensen gik videre med sagen. 23/9/2022 fortsatte vi fortællingen med en artikel der belyste emnet AI bringer døde berømtheder tilbage – som de ville se ud i dagKlik her for at læse artiklen.. Tematikken er fortsat aktuel. Klik her for de sidste nyheder..