Forbrugerne er ligeglade med AI på mobilen
Vi oversvømmes nærmest dagligt af mobilproducenternes snak om smarte AI-funktioner på mobilen, men forbrugerne lader sig ikke imponere.
Men hvis AI-funktioner ikke har den store interesse, hvad går mobilkøberne så efter? Det kan du få svar på her.
Se også: Hvilken AI-chatbot skal jeg vælge?
De klassiske kvaliteter betyder mere
AI står højt på dagsordenen hos alle de store mobilproducenter, der hele tiden introducerer nye funktioner. Men de nye smarte funktioner lader ikke til at imponere forbrugerne.
En ny undersøgelse udført af CNET og YouGov viser, at kunstig intelligens slet ikke står højt på forbrugernes ønskeliste, når de køber ny smartphone. Kun 11 procent af de amerikanske ejere opgraderer på grund af AI-funktioner.
I stedet er det de helt klassiske kvaliteter, der tæller, som pris, batteri, lagerplads og kamera. Til sammenligning går kun 7 % op i et tyndere design, som også er noget producenter som Apple og Samsung fokuserer på.
Det kan dermed betyde, at Apples langsomme udrulning af “Apple Intelligence” ikke nødvendigvis er et problem. Hvor Samsung og Google har gjort AI til deres store salgsargument, viser undersøgelsen, at de fleste forbrugere ikke bruger funktionerne – eller slet ikke ved, hvordan de skal bruge dem.
Producenterne prøver at skabe et behov hos forbrugeren
Hvis forbrugerne hverken efterspørger AI-funktioner eller ultratynde telefoner, hvorfor satser producenterne så massivt på dem? Svaret er behovsskabende markedsføring.
I dag holder en mobiltelefon langt længere end tidligere, og derfor sælges der færre enheder. For producenterne er løsningen at skabe nye “behov”, der kan få dig til at opgradere hurtigere.
AI er et godt eksempel: Mange af de nye funktioner virker kun på de nyeste modeller. Du har måske ikke brug for dem i dag, men ved at lancere AI, tyndere designs og andre “must-have”-funktioner, prøver producenterne at overbevise dig om, at tiden er inde til en ny mobil.
Se også: Xiaomi – mobiltelefoner med brugbar AI
Perspektivering
Har du brug for en ny mobiltelefon giver det god mening at købe den brugt. En brugt mobil er nemlig billigere og meget mere miljøvenlig.
Køber du brugt mobil fra en professionel forhandler får du garanti, returret og mulighed for at få den med nyt batteri.
Se vores guide til at købe ny brugt mobil her.