Google udfordrer Photoshop med AI-fotoredigering

AI-chatbotten Gemini får helt nye evner inden for billedgenerering og billedredigering, som giver nye muligheder for billedredigering - helt uden Photoshop-kundskaber.

Google udfordrer Photoshop med AI-fotoredigering

AI er her, der og alle vegne – og nu er AI-drevet billedredigering og billedgenerering gennem AI-chatbotten Geminis nyeste og mest avancerede AI-baserede billedredigeringsmodel tilgængelig i Danmark.

Med AI-modellen udfordrer Google den førende fotoredigeringsapp Photoshop fra Adobe.

Se også de bedste alternativer til Gemini.

Se også: Nyheder om AI-chatbots

AI-billedredigering direkte på mobilen

Google har lanceret en ny AI-baseret billedredigeringsmodel kaldet Gemini 2.5 Flash Image, som foreløbig er tilgængelig for danske brugere af appen Gemini.

Med den nye AI-model kan brugere af Gemini ændre billeder med stemme- og tekstprompts – for eksempel fjerne elementer, skifte tøj, ændre baggrunde eller placere personer i nye scener. Værktøjet kan endda genskabe manglende detaljer som arme og ben og tilpasse folks positurer.

Ifølge benchmarksiden LMArena.ai er den nye billedredigeringsmodel den bedste på markedet. Dermed kan du let flytte personer til andre omgivelser og fjerne objekter naturligt, og ændringerne sker på få sekunder i skyen.

Funktionen minder kort sagt om avanceret Photoshop-redigering, men klares langt hurtigere og enklere.

Billeder genereret af Gemini kommer med et skjult og indbygget SynthID-vandmærke, der markerer AI-genererede billeder for at mindske misbrug.

Google udfordrer Photoshop med AI-fotoredigering

Photoshop har i årtier været den dominerende fotoredigeringsapp og er i dag fyldt med AI-funktioner. Men programmet kræver både teknisk kunnen og et dyrt abonnement.

Med Googles nye Gemini 2.5 Flash Image-model fjerner Google adgangsbarrieren til avanceret billedredigering. Direkte i mobilappen kan man generere og ændre billeder via tekst- og stemmekommandoer, helt uden at have nogle kundskaber inden for manuel billedredigering. Det gør det muligt for hr. og fru Danmark at skabe detaljerede billeder, som tidligere krævede Photoshop.

Hvor Adobe fortsat vil være favoritten blandt professionelle, kan Google vinde bred udbredelse blandt almindelige brugere, fordi det er hurtigt, nemt og integreret i Googles økosystem. Det lader også til, at samme funktioner på sigt bliver gjort tilgængelige i Google Fotos. Dermed presses Adobe til at gøre sine AI-funktioner mere tilgængelige og ikke mindst til at sænke prisen på Photoshop. Konkurrence er som bekendt altid godt for forbrugerne.

Bedste alternativer til Gemini

Gemini er en af de mest populære AI-chatbots, men der er mange andre gode alternativer, som også er værd at prøve.

Se de bedste AI-chatbots i Danmark.

Se også: Topliste: De bedste AI-chatbots