Rygte: Samsung klar med sommerens storlancering

Samsung holder Unpacked i London til juli. Udover Galaxy Z Fold8 og Flip8 rygtes de første "Galaxy Glasses" med AI nu at stjæle rampelyset fra de foldbare mobiler.

Rygte: Samsung klar med sommerens storlancering

Samsung gør klar til en af årets største lanceringer i London den 22. juli. Her skal de forsøge at holde Apple på afstand med både nye foldbare mobiler og en helt ny type wearable.

Se også: Priser, guides og tips til mobiler

Samsung lancerer Galaxy Z Fold8 den 22. juli

Flagskibet til sommerens Unpacked forventes at blive Galaxy Z Fold8. Der er også rygter om en ny “Fold Wide”-model, der gør den ydre skærm bredere og mere brugbar som en almindelig telefon.

Noget tyder på, at Samsung gearer op til kamp, da Apple rygtes at sende deres første foldbare iPhone på gaden senere i år med præcis samme fysiske dimensioner.

Sammen med telefonerne lander også den nye Galaxy Watch9-serie.

Se også: Sådan beskytter du dig mod usikre apps

Galaxy Glasses: AI direkte i øjnene

Den mest spændende nyhed er dog “Galaxy Glasses”, der på papiret minder om Meta Glasses, der er på markedet. Samsung har samarbejdet med brillemærket Gentle Monster om et design, der skulle ligne almindelige briller.

Brillerne har ingen skærm, men er udstyret med kamera, mikrofoner og højttalere. De har Gemini AI indbygget, der analyserer det, man ser på i realtid, og giver informationen direkte i øret.

Det lyder som noget fra en science fiction-film, men det kan blive fremtiden for alle dem, der tager AI-assistenter til sig i hverdagen og arbejdslivet.

Se også: Foldbar iPhone: Alt om specifikationer, pris og lancering

SmartThings der binder det hele sammen

Samsung vil koble det hele sammen med alt fra vaskemaskinen til bilen via SmartThings-platformen.

Ved udgangen af året forventer Samsung, at deres AI-økosystem spænder over 800 millioner enheder.

Det kan da godt være, vi skal til at vænne os til, at vi alle render rundt med et kamera på hovedet, der ser alt og lytter til alt.

Se også: Nyheder om wearables og gadgets