3 åbner op for roaming med 3LikeHome i Tyrkiet

Teleselskabet 3 tilføjer et meget efterspurgt rejsemål til listen over lande, hvor du kan tale, surfe og SMS'e med 3LikeHome: Tyrkiet.

3 åbner op for roaming med 3LikeHome i Tyrkiet

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Når sommerferien er over os, er der mange danske familier, der tager en uge eller to til Tyrkiet. Det har dog ofte været en dyr affære at bruge sin mobil i netop Tyrkiet, da landet ikke er en del af EU, hvor roamingafgifterne har været afskaffet siden juni 2017.

Læs også: Nu kan du roame med 3 i Rusland forud for VM

Som kunde i teleselskabet 3 skal du dog ikke længere bekymre dig om dyre regninger efter en ferie i Tyrkiet. Fra i morgen den 22. maj er Tyrkiet nemlig blandt i alt 59 lande, hvor 3’s roamingordning 3LikeHome er tilgængelig. Det oplyser teleselskabet på dets hjemmeside.

Det betyder, at du kan bruge din mobil i Tyrkiet (og store dele af resten af verden) mere eller mindre, som du plejer at gøre hjemme i Danmark. Du kan altså ringe, surfe og sms’e til samme priser som i Danmark. Dog kan du maks. bruge 20 GB data i udlandet om måneden. Hvis dit abonnement har mindre end 20 GB i Danmark, kan du kun bruge den mængde data, som du normalt har til rådighed.

3Likehome maj 2018
3LikeHome er nu tilgængeligt i 59 lande. Foto: 3

Afstemning

Indlæser ... Indlæser ...

Med Tyrkiet som en del af 3LikeHome er mangler der altså kun lande som Ukraine, Hviderusland, Andorra, Armenien, Aserbajdsjan og Balkan-landene Albanien, Bosnien-Hercegovina, Makedonien, Montenegro og Serbien for at hele Europa bør være dækket af 3LikeHome.

Hvis du er interesseret i 3LikeHome, kan du se 3’s abonnementer med ordningen her. Det billigste abonnement med 3LikeHome er i skrivende stund fri tale, fri SMS/MMS og 7 GB data for 130 kroner om måneden.

I løbet af 2018 har 3 forbedret 3LikeHome ad flere omgange. I marts fordbolede 3 dataloftet i 3LikeHome-lande fra 10 til 20 GB, og der kom samtidig nye abonnementer. I april annoncerede 3, at det blev muligt at roame gratis i Rusland forud for VM i fodbold, og nu er Tyrkiet senest føjet til listen af lande.

Seneste nyt om Mobilabonnement & telefoni