Carkit: Tal i mobilen med nedrullede vinduer og 110 km/t
Så er Motorola klar med et nyt produkt, ved navn T505 Pro Carkit. Det drejer sig om en håndfri installation, der ikke er fastmonteret i bilen.
Lydkvaliteten skulle efter sigende være langt bedre i dette sæt, sammenlignet med de fastmonterede installationssæt. Motorola lover, at det skulle kunne lade sig gøre, at føre en telefonsamtale på motorvejen med nedrullede vinduer.
T505 kan via radiofrekvens, sende lyden ud til alle højtalerne i bilen. Desuden er der et godt støjfilter og en solid mikrofon.
Hvis man ønsker at spille den musik, som ligger på ens mobil, er dette også en mulighed. Det er dog en forudsætning, at mobilen har stereo Bluetooth.
Motorola udtaler til Mobilsiden.dk, at T505 virker rigtigt godt, og klart lever op til beskrivelserne af produktets funktioner.