Første billeder ude: Her er Microsofts Surface Phone

De måske første rigtige billeder og renderinger viser, hvordan Microsofts Surface Phone kommer til at se ud.

Første billeder ude: Her er Microsofts Surface Phone

Microsofts Surface Phone har været ventet i lang, lang tid, men den amerikanske it-virksomhed har endnu til gode at løfte sløret for telefonen.

Læs også: Rygte: Microsoft er begyndt at fremstille Surface-telefonen

En gang imellem dukker nye oplysninger op, og det er også tilfældet i dag, hvor en bruger på det kinesiske sociale medie Weibo har delt fem billeder og hvad der ligner renderinger og almindelige billeder af telefonen. Der er tale om den velkendte bruger KJuma, som har en lang liste af afsløringer på sit cv – bl.a. OnePlus 3 og et væld af andre kinesiske topmodeller.

Microsoft Surface Phone
Foto: Weibo.com (KJuma)

Tre af billederne viser Surface Phone liggende på og ved et bord med skærmen tændt, og den kører – ikke overraskende – Windows 10 Mobile. På softwaresiden er der ikke så meget at tage fat på. Det er der til gengæld hvad hardwaren angår, for viser dette design sig at være Microsofts endelige, er der tale om et ganske unik og genkendelig telefon.

Der er nemlig ført samme design fra Surface-computerne over til det lille lommeformat. Fronten er helt enkelt udført med kun de sædvanlige kapacitive knapper som det eneste, der bryder den sorte glasfacade. Hjørnerne er, ligesom Surface-computerne, ret skarpe, og det samme gælder for kanterne langs siderne, som krummer en anelse indad.

Læs også: Nye spor peger på Surface Phone

Bagpå er der en helt flad konstruktion udført i hvad der formentlig er polykarbonat. En anden detalje, der i høj grad leder tankerne hen på tidligere produkter, er kamerahuset, som er stærkt inspireret fra det, der sidder i den ældre Nokia Lumia 1020 og den seneste Lumia 950 XL fra Microsoft. Rundt om sensoren kan det også anses, at kameraet fortsat er udarbejdet i samarbejde med firmaet Carl Zeiss, som er specialister i bl.a. kameralinser.

Holder du dig fortsat til det klassiske 3,5 mm jackstik, vil du også have mulighed for at benytte eksisterende lydtilbehør med Microsofts Surface Phone uden brug af adaptere. Der er nemlig placeret et 3,5 mm jack i toppen af telefonen.

Det er endnu uvist, hvornår Surface Phone bliver en realitet, og om den overhovedet gør der. Der er stadig stor uklarhed om telefonen, men et rygte fra slutningen af november gik på, at Microsoft havde påbegyndt fremstillingen af telefonen på fabrikken Pegatron i Taiwan – så noget ser der bestemt ud at ske oven på dagens afsløring.