Huawei Ascend P6 – landet til test
Den længe ventede designmobil, Ascend P6, fra Huawei er netop landet til test og vi vil de næste dage se hvordan den klarer sig.
– Huawei Ascend P6 – tynd og i metal
Ascend P6 kommer med en 4,7 tommer skærm med en opløsning på 720 x 1280 pixels og en ppi på 312, 8 megapixels kamera, Huaweis eget chipset (K3V2) samt quad-core 1.5 GHz processor, FM-radio, Bluetooth 3.0, NFC, WiFi (802.11 b/g/n), 8 GB intern hukommelse, 2 GB RAM (kan udvides med microSD-kort på op til 32 GB og så kommer den med et frontkamera på hele 5 megapixels, samt batteri på 2.000 mAh.
Android-versionen er 4.2.2 Jelly Bean med Huawei Emotion UI overnpå.
Huawei Ascend P6 er på vej på hylderne i de danske butikker og vil få en vejledende udsalgspris på 2.999 kroner uden abonnement.