Evighedsbatteriet: Ny opdagelse giver elbilbatterier evigt liv

Mange frygter, at elbilens kostbare batteri for hurtigt mister pusten. Nu har forskere fundet en genial løsning, der kan give batteriet næsten evigt liv.

Evighedsbatteriet: Ny opdagelse giver elbilbatterier evigt liv

Når vi taler om elbiler, er batteriets sundhed et af de emner, der optager ejerne allermest. Batterislitage betyder kortere rækkevidde og en lavere gensalgsværdi.

Batterier til elbiler holder lang tid, men de kan snart komme til at holde endnu længere. Et forskerhold fra University of Maryland har netop gjort en opdagelse, der på en simpel måde kan give elbilbatterierne en længere levetid.

Se også: Sammenlign elbiler på pris og kvalitet

Et beskyttende skjold til batteriet

Problemet med nutidens lithium-ion-batterier er, at de kemiske processer inde i batteriet langsomt nedbryder komponenterne. Mens den ene del af batteriet (anoden) naturligt danner et beskyttende lag, har det indtil nu været næsten umuligt at beskytte den anden del (katoden), fordi miljøet derinde er for aggressivt.

Forskerne har nu fundet et “kemi-trick”, der gør det muligt at danne en ultra-tynd, stabil beskyttelsesfilm på katoden. Det fungerer nærmest som et usynligt skjold, der betyder, at batteriet slides mindre over tid.

Det revolutionerende ved denne nyhed er, at man ikke behøver at ændre på selve battericellernes design eller bygge nye, dyre fabrikker og produktionslinjer. Der er tale om en lille justering af den væske (elektrolyt), der allerede findes i batterierne.

Ifølge forskerne er metoden så ligetil, at den nemt kan indpasses i den eksisterende produktion. Det betyder, at vi kan se mere holdbare batterier i helt almindelige elbiler inden for en overskuelig fremtid, uden at prisen nødvendigvis stiger.

Se også: Se hvilke elbiler der kommer i 2026, 2027 og 2028

Lang holdbarhed eller hurtig opladning?

En anden spændende detalje er, at forskerne kan “skrue” på dette beskyttende lag. Helt enkelt forklaret, kan batteri- eller bilproducenten vælge at gøre laget tykt, hvis man vil have et batteri, der holder i ekstremt mange år. Det kan give mening til erhverskøretøjer, som varebiler, lastbiler og andre tunge køretøjer, hvor holdbarhed vægter højere end ydeevne.

Man kan også gøre laget tyndere, hvilket angiveligt betyder, at batterierne kan oplades hurtigere og have en generel højere ydeevne. Man må altså gå ud fra, at beskyttelseslaget påvirker selve batteriet ydeevne, men til gengæld giver det en længere levetid.

Selvom teknologien stadig er i testfasen, er meldingen, at dette er et af de mest realistiske skridt mod elbiler, hvor batteriet faktisk kan ende med at leve længere end resten af bilen.

Se også: Test og anmeldelser af elbiler

Hvor lang tid holder et elbilbatteri?

Er du bekymret for holdbarheden på elbilbatteriet? Det er helt naturligt, for batteriet er elbilens dyreste komponent. Men faktisk holder batterierne allerede i dag i rigtig lang tid. Her kan du se, hvor lang tid et elbilbatteri i virkeligheden holder.

Se også: Rangliste med elbiler med hurtigste lynopladning

Vi anbefaler:
Se hvilke elbiler der er Bedst i Test
Oplad elbilen, når strømmen billigst
De billigste elbiler i Danmark