Huawei vil ikke erstatte Android

De vil bare erstatte Google Mobile Services og fortsætte med Android Open Source Project.

Huawei vil ikke erstatte Android

Da hele sagaen om Huawei og handelsforbuddet med amerikanske selskaber tog fart, var Huawei hurtigt ude og annoncere, at de havde deres eget styresystem på vej, nu hvor de ikke længere måtte bruge Googles tjenester.

Læs også: Ny video viser unboxing af Huawei Mate X

Huaweis eget styresysten skuille erstatte Android på alle kommende Huawei-enheder. Huawei selv udtalte, at styresystemet ville være kompatibelt med alle Android-applikationer. På den måde ville brugerne ikke mangle de apps, der blev brugt til dagligt. Nu har piben imidlertid fået en lidt anden lyd.

Huawei P30 Pro
Huawei P30 Pro er indtil videre sidste flagskib fra Huawei, der har Google Mobile Services præinstalleret. Foto: Mobilsiden.dk

HongMeng OS, eller Harmony OS som det hedder på engelsk, bliver ikke installeret på Huaweis enheder foreløbig. Det bekræfter Huaweis direktør for Global Media & Kommunikation, Joy Tan. Joy Tan understreger, at et skifte af styresystem kræver flere års arbejde, og kan vise sig skadelig for forbrugernes tillid.

Derfor fortsætter Huawei med et styresystem, baseret på Android Open Source Project. Hagen er dog, at Huawei stadigvæk ikke må bruge Google Mobile Services, altså Googles mobile tjenester. Den kinesiske producent vil dog hellere arbejde på Huawei Mobile Services, der skal erstatte Googles tjenester, fremfor at udskifte styresystemet helt.

Seneste nyt

Redaktionens interesse for emnet fortsatte. mobilsiden gik videre med sagen. 17/10/2019 pustede redaktionen nyt liv til historien med en artikel med tematikken Ny video viser unboxing af Huawei Mate X – Historien kan du læse her. Redaktionen har stadig interesse for temaet. Klik her for at læse aktuelle nyheder..