Internettet i Danmark blandt verdens bedste
En ny rapport fra OECD (Organisationen for økonomisk samarbejde og udvikling) viser ifølge avisen The Korea Herald, at Danmark har en internet-dækningsgrad på 81,5 procent, hvilket er nok til en femteplads over lande, med den bedste internetdækning i verden. Det skriver Business.dk.
Mange danskere har prøvet at stå i en situation hvor der ikke er dækning nok på mobilen, men en ny rapport viser vi ikke har grund til at klage i Danmark.
Rapporten omfatter det trådløse bredbånd (WiBro) og Wireless Fidelity (WiFi).
På pladserne foran Danmark finder vi Japan på fjerdepladsen med 82,4 procent, Finland kommer ind på tredjepladsen med 87,8 procent og vores naboland Sverige er på andenpladsen med hele 98 procent dækning.
Men verdens bedste land, når det kommer til dækningsgraden af internetdækning, er Sydkorea. Deres trådløse internetforbindelse har for første gang overgået de 100 procent, og har 100,6 procent dækningsgrad. Hvilket er en markant stigning – sidste år blev Sydkorea noteret for 89,8 procent.
Den høje dækningsgrad i Sydkorea skyldes ifølge markedsobservatører den kraftige udbredelse af smartphones, som tilbyder trådløst internet.