Læk sætter dato på Android 7 update til Samsung S7

Samsung Galaxy S7 og S7 Edge kan meget vel få den længe ventede Android 7 Nougat-update fra næste uge af.

Læk sætter dato på Android 7 update til Samsung S7

En stor opdatering til Samsungs populære Galaxy S7 og S7 edge smartphones er lige på trapperne. Allerede sidste uge lød det, at visse S7’ere i udlandet ny kunne bryste sig af, at have fået den længe ventede Android 7.0 software.

Den endelige udrulning kan ifølge netmediet Sammobile indledes allerede fra næste uge.

Her kan det ses, ud fra et lækket screenshot fra en global version af Samsung S7 (SM-G935F), at Nougat-softwaren fra Google vil slippes løs fra den 17. januar. Det er samme variant af Galaxy S7 som den der sælges herhjemme.

På det kinesiske social medie Weibo forlyder det også, at den nye software vil debutere i indeværende måned.

Oplysningerne skal fortsat tages med et gran salt, da andre kilder peger på, at Samsung vil springe Android 7.0 versionen over, for i stedet at udrulle den allernyeste version af Googles styresystem: Android 7.1.1 på et senere tidspunkt.

Læs også: Tredje Android Nougat-beta ude til Galaxy S7 og S7 Edge

Lækket screenshot sætter dato på Android 7 opdateringen til Samsung Galaxy S7. Foto: Sammobile.com

Her er nyhederne i Android 7.0 Nougat til Galaxy S7

Ud over de mange nyheder i Android 7.0 Nougat, som Google leverer, har Samsung også foretaget et væld af ændringer selv.

Først og fremmest introducerer Samsung et enklere og mere minimalistisk design med runde hjørner, der giver et nyt, friskt pust til brugeroplevelsen. Dertil kan du se frem til nyheder såsom:

  • Telefon-appen har nye, farverige baggrunde
  • Ny oversigt over batteriforbrug med mulighed for at vælge batteritilstande
  • Et filter, der gør skærmens farver blå, hvilket er mere behageligt ved brug af telefonen i mørke
  • Mulighed for at justere skærmopløsning (DPI)
  • Du kan nu optimere telefonen med ny vedligeholdelsesfunktion
  • Mindre ændringer af ’quick settings’ og nyt notifikationsdesign
  • Funktion til forbedring af video- og lydkvalitet
  • Redesignet kalenderapp
  • Mulighed for at forhindre apps i at køre i baggrund ved at holde nede på ikonerne
  • ’Quick toggles’ fra tredjepartsapps kan tilføjes i ’quick settings’-panelet.
  • Opbevar adgangskoder med Samsung Pass (i stil med LastPass)

Se også:  Samsung Galaxy s7 Edge er Årets Mobil 2016