Mobilen afslører hvor vi er
Signalerne fra TDC’s mobiltelefoner benyttes i København til at kortlægge, hvordan byens veje og områder benyttes. På længere sigt er det meningen, at de mange data skal anvendes i kampen mod overfyldte busser og trafikkaos.
Ved store begivenheder kan signalerne vise, hvor det er relevant, at sætte ind med ekstra offentlig transport eller hvor mange cykelstativer der bør være forskellige steder. Bedre planlægning af biltrafikken ved landskamp i Parken, er også et oplagt anvendelsesområde.
Projektet hedder Real Time, og er blevet til via et samarbejde mellem Københavns Kommune og TDC. Via anonyme signaler ved systemet præcis, hvor folk går og kører.
I byerne Rom og Bern er der gennemført lignende projekter.