Mobilen der kan vise digitalt TV
På årets CeBIT-messe kunne Vodafone fremvise en helt ny TV-mobil kaldet Gigabyte GSmart T600, som understøtter standarden DVB-T.
Mobilen vil snart være klar til de tyske butikker.
Gigabyte vil koste 100 Euro med abonnement (omkring 750 danske kroner). Den bruger systemet Windows Mobile, har 2,6 tommer trykskærm, DAB-radio og trådløst netværk.
I EU er DVB-H vedtaget, som sendestandard for mobil-tv. DVB-T som GSmart T600 bruger, er den samme som anvendes til modtagelse på almindelige tv. DVB-T er langt mere strømkrævende end DVB-H.