Nyt streamingtilbud åbner på DRTV i dag

DRTV har i dag premiere på et streamingtilbud, der med kultur- og samfundsindhold rettet til de yngre voksne.

Nyt streamingtilbud åbner på DRTV i dag

I dag går et nyt streamingtilbud fra DR i luften, der er målrettet yngre og voksne digitale brugere. De yngre danskere streamer i højgrad deres tv-indhold, og der står kultur- og samfundsprogrammerne ikke altid øverst på listen over det indhold, der vælges til.

Derfor styrker DR sit tilbud på dette område i dag ved at åbne DR2+. DR2+ er et digitalt tilbud, der fra 22. januar 2020 findes på DRTV, som har til opgave at løfte kultur- og samfundsstoffet ud til yngre og voksne digitale brugere.

Læs også: Chromecast er den foretrukne til streaming

6 ud af 10 danskere bruge DRTV i løbet af en uge

Det nye streamingtilbud på DRTV er en del af den digitale omstilling, DR er godt i gang med. Her er det overordnede mål, at i 2023 skal 6 ud af 10 danskere bruge DRTV i løbet af en uge, ved at satse mere på indholdet til streamingplatformen.

Her spiller det nye DR2+ en rolle:

“DR2+ er DR2’s digitale frontløber, som har til opgave at løfte kultur- og samfundsstoffet ud til streamerne. Det skal vi gøre ved at arbejde med formidlingen og fortællingen, så den også bliver på streamernes præmisser. Ambitionen på DR2+ er at skabe smittende tv-oplevelser, som både prioriterer fagligheden og det menneskelige drama samt altid at overraske med det uventede, “

fortæller Irene Strøyer, der er chef for DR2+ og DR3.

Læs også: Så meget data bruger streaming af video

Trækker på erfaringer fra DR3

Det nye DR2+ streamingtilbud trækker på erfaringer fra DR3, der har oplevet succes med at formidle til dem der streamer TV. 

“DR2+ nørde med interessante detaljer, fremfor at tilgå emner i helikopter. DR2+ ønsker også at dyrke dramaet som fortælleform og greb, for eksempel ved altid at kombinere den faglige vinkel med en stærk menneskelig historie, hvor der er noget på spil. DR2+ arbejder med at overraske med twists i plottet, med kombinationen af emne og hovedkarakter, eller med nye sammenblandinger af genre og eksperimenterende greb,”

Skriver DR i en pressemeddelse

Nye programmer på DR2+

Sammen med lanceringen af det nye streamingtilbud lanceres tre nye serier:

  • Sektlederens hemmelighed
  • Trumps tweets
  • Cornflakes med lort og Død ved kølle – humoren der formede dig

Du kan se mere til de tre nye programmer her.

Herefter vil der fra midten af februar udkomme en ny programserie fra DR2+ hver anden uge på DRTV.

Læs også: DR lancerer ny udgave af DRTV