OnePlus 7 Pro er angiveligt dukket op på internettet
Under Mobile World Congress tilbage i februar, afslørede OnePlus at de arbejder på en 5G-telefon, der skal lanceres i år. Indtil nu har der dog ikke været meget fremme om den kommende telefon, udover dens Snapdragon 855-chipset og dens X50-modem.
Læs også: Forhandler afslører specifikationer på OnePlus 7
I dag er der så dukket billeder op på det kinesiske medie, Weibo, der angiveligt viser OnePlus’ kommende 5G-telefon. Billederne viser både selve telefonen såvel som en række specifiketioner.
Kilden til billederne kalder telefonen for OnePlus 7 Pro, og det ene billede viser modelnummeret, GM1915, og en del specifikationer. Telefonen har et 6,67 tommer Super Optic-display, Snapdragon 855 med 8GB RAM og 256GB lagerplads. Det primære kamera udgøres af tre linser på henholdsvis 48MP, 16MP og 8MP. Telefonen kører Android 9 med buildnummeret 9.5.1 GM31CB
Læs også: Sådan bliver OnePlus 7: får pop-up kamera
“Om”-sektionen viser også et billede af OnePlus 6T, hvilket har fået skeptikere til at tvivle på ægtheden af billederne. At det er en OnePlus 6T, der er afbilledet, kan også være fordi softwaren endnu ikke er helt færdig.
Modelnummeret, GM1915, afviger fra alle tidligere OnePlus-telefoner, som alle starter med bogstavet “A”. Under Mobile World Congress afslørede OnePlus, at den kommende 5G telefon vil være starten på en helt ny serie af OnePlus-telefoner, hvilket passer godt sammen med et helt nyt modelnummer.
Seneste tilføjelse til historien
Siden vi bragte denne historie er der kommet nyt om sagen. mobilsiden gik et skridt videre. 4/4/2019 gik vi videre med historien; OnePlus 7 covers afslører tredobbelt kamera og ingen notch – Du finder den her. De seneste nyhedsartikler om temaet “Oneplus” finder du her..