Overblik: Mobilsiden har fået nye ejere og Huawei lever stadig
Vi er endnu engang gået ind i en ny uge, hvilket selvfølgelig betyder, at det er tid til det sædvanlige overblik over sidste uges mest læste historier. Mens året så småt går på hæld, gør mange af os klar til at starte 2020 op med fornyet energi. Det gør sig også gældende for os på Mobilsiden, der i sidste uge kunne afsløre, at vi er blevet opkøbt af Mobilselskabet Aps.
Opkøbet betyder større ressourcer og et stærkere bagland for Mobilsiden, der er kommet ind i en familie, som også tæller Mobil.nu, TelePrisTjek.dk og SmartphonesRevealed.com.
Derudover bød sidste uge på historien om, at Telia lancerede eSIM, hvilket affødte historien om, hvilke eSIM-enheder vi rent faktisk har på det danske marked. Også nyheden om, at Android 10 kommer til en række af Huaweis ældre flagskibsserier har skabt interesse, såvel som historien om, at Huawei P40-serien lanceres til marts uden Googles tjenester.
Ugens mest læste nyheder:
Mobilsiden.dk har fået nye bedste venner
Mobilselskabet Aps, som i forvejen ejer Mobil.nu, har overtaget Mobilsiden.dk, og bliver dermed Danmarks største nyhedsformidler af tele & tech.
Her er alle enheder, der understøtter eSIM
De fleste af telefonerne forhandles ikke officielt i Danmark. Teleselskabet 3 er dit bedste bud, hvis du alligevel har fået fingre i en af telefonerne og vil have eSIM.
PlayStation 5: Disse spil kommer til Sonys næste konsol
PlayStation 5-konsollen er endnu ikke lanceret, men flere spil er allerede bekræftet og mange forventes. Her giver vi et overblik over hvilke.
Huawei P40 og P40 Pro lanceres til marts – uden Google
Huaweis P40-serien lanceres i slutningen af marts i Paris, men kommer uden Googles tjenester.
Android 10 på vej ud til flere Huawei-mobiler
Årets Huawei-flagskibe har allerede modtaget Android 10, og nu er turen kommet til flere andre, blandt and P20-serien og Mate 10-serien.