Ny kampagne på Polestar 2: Det er et fremragende tilbud

Polestar lokker med lav månedlig ydelse på nyeste Polestar 2 i Long Range-udgaven. Vi har regnet efter, og det nye leasingtilbud er et fremragende køb.

Polestar
Polestar 2. Foto: Mobilsiden.dk.

Polestar frister med en ny privatleasingkampagne på den populære Polestar 2.

Selvom tilbuddet ikke helt slår det helt vilde på Polestar 4, er der tale om et ganske attraktivt leasingtilbud.

Ny leasingkampagne på Polestar 2

Polestar har endelig skudt gang i en ny kampagne på Polestar. Kampagnen gælder den opdaterede Polestar 2 Long Range Single Motor i modelår 2027.

Bilen yder 299 hestekræfter og leverer en flot rækkevidde på op til 659 kilometer, og ikke mindst er den spækket til randen med Prime Edition-udstyrspakken.

Polestar 2

Her får du blandt andet panoramatag, Harman Kardon-lydanlæg, eljusterbare sæder, 360-graders kamera, Pilot Assist, adaptiv fartpilot og en energibesparende varmepumpe.

Du mangler med andre ord absolut ingenting på komfort- eller sikkerhedsfronten.

Ønsker du anhængertræk, koster det et ekstra tillæg på 290 kroner om måneden samt 5.000 kroner mere i førstegangsydelse.

Læs ogsåSeneste test og anmeldelser af elbiler

Hvad lyder tilbuddet på?

Den månedlige ydelse starter fra 2.795 kroner, men det kræver en udbetaling på 49.995 kroner.

Synes du, det er mange penge at smide efter leasing, kan du vælge en lavere udbetaling på 24.995 kroner. Gør du det, stiger den månedlige pris dog tilsvarende.

Vælger du den høje udbetaling over en 48 måneders periode, sparer du i alt 23.000 kroner samlet set.

Aftalen inkluderer som standard 10.000 kilometer om året, men det årlige kørselsbehov kan opgraderes helt op til 25.000 kilometer efter behov.

Læs ogsåSeneste nyheder om privatleasing

Hvor godt er tilbuddet på Polestar 2?

Når vi vurderer privatleasing, kigger vi altid på de samlede omkostninger efter tre år (36 måneder) sat op imod bilens kontante købspris.

Tommelfingerreglen lyder, at hvis den samlede leasingudgift over 36 måneder holder sig under 45 procent af nyprisen, er aftalen attraktiv.

Med en udbetaling på 49.995 kroner og 36 månedlige betalinger à 2.795 kroner lander den samlede pris efter tre år på 150.615 kroner.

Holder vi det op mod nyprisen for denne specifikke variant, som lyder på 368.025 kroner, udgør leasingomkostningerne efter tre år blot 40,9 procent af bilens kontantpris.

Det er et særdeles godt leasingtilbud, hvis du drømmer om en velkørende og lækker elbil med god rækkevidde og fornuftig plads med fordelene ved privatleasing.

Læs ogsåFind elbilen til dit behov

Andre tilbud på leasing af elbiler?

Vil du se, hvordan Polestars aftale klarer sig i forhold til konkurrenterne, kan du dykke ned i vores store overblik over samtlige leasingtilbud på elbiler.