Prisen på OnePlus TV er måske lækket

Den kendte tipster Ice Universe har netop delt informationer om OnePlus TV, hvor prisen i Indiske rupier fremgår.

Prisen på OnePlus TV er måske lækket

OnePlus’ første smart-TV bliver lanceret i denne måned og vi ved allerede meget om det. Men det allervigtigste stykke information går vi stadig og venter i spænding på. Men nu har vi det måske, takket være Ice Universe på Twitter.

Han har netop delt et billede, der angiveligt viser en label med information om TV’et. På labelen står der blandt andet, at TV’ets modelnavn er “OnePlus TV Q1 Pro”, et serienummer, dimensionerne på 1,51m x 20,50cm x 85,4cm og “Made in Vietnam”.

Det vigtigste stykke information på labelen er dog helt klart prisen, der står angivet i Indiske rupier. 149.900 rupier skulle den vejledende pris være. En hurtig omregning giver cirka 14.000 danske kroner. Husk at tage dette med et gran salt, selvom Ice Universe er en af de mere troværdige tipstere.

OnePlus TV label
Her er labelen der skulle stamme fra OnePlus TV. Foto: Ice Universe

Hvad vi allerede ved om OnePlus TV

Vi ved allerede, at OnePlus TV bliver udstyret med en 55 tommer 4K QLED-skærm med HDR og en bluetooth fjernbetjening. Softwaren er Googles Android TV, men med OnePlus egen brugerflade på. Ydelsen kommer fra et Mediatek MT5670 chipsæt, 3GB RAM og man skal forvente mindst 3 år med opdateringer. Derudover får det 8 højtalere, Dolby Vision og Dolby Atmos. 

Hvad siger i til en pris på 14.000 kroner for et OnePlus TV?

Mere nyt i sagen

Siden vi bragte denne artikel er der kommet mere til sagen. mobilsiden fastholdt sit fokus på emnet. 16/9/2019 fulgte vi op med en ny vinkel på Officielt: OnePlus 7T lanceres 10. oktober – Den videre fortælling finde om emnet finder du her. Temaet er fortsat relevant. Klik her for de seneste nyheder..