Rygte: Her er specifikationerne på Huawei Ascend P2
Huawei vil formentlig præsentere deres nye supertelefon, Ascend P2 ved dette års Mobile World Congress i Barcelona i februar.
Rygterne vil vide, at kinesiske Huawei vil præsentere Ascend P2 som verdens tyndeste smartphone, skriver IntoMobile.
Via ChinaSmartphoneReview er der sluppet et såkaldt specs-sheet ud, der viser nogle af specifikationerne for den nye telefon.
Af oplysningerne fremgår det, at Huawei Ascend P2 kommer med en 1,8 GHz processor, 5-tommer 720p IPS HD skærm, 13 MP kamera, 2 GB RAM, 8 GB hukommelse, 3.000 mAh batteri og Android 4.1 Jelly Bean.
Informationerne er ikke officielt bekræftede fra Huawei, men bliver formentlig afsløret i februar, når MWC afholdes.