Se et smugkig på Cortana på pc

Det har længe været kendt, at Microsoft ville have Cortana med over på pc i Windows 10, og nu får vi en smagsprøve

Se et smugkig på Cortana på pc

Microsofts digitale assistent, Cortana, har vist sig at være en af de bedre ting ved Windows Phone – i hvert fald i USA, hvor man taler engelsk. Derfor er det ikke mærkeligt, at Microsoft vil have Cortana med på pc i Windows 10, og nu kan vi se et smugkig.

Det er sitet winbeta.org, der har fået fat i en tidlig udgave af Cortana til Windows 10, og det kan man godt se.

Læs også: Cortana lærer flere sprog

Winbeta skriver blandt andet, at selve udseendet i grænsefladen med Cortana langt fra er færdig og vil se meget anderledes ud, når funktionen er blevet bygget færdig. Der mangler også nogle dele af Cortana kendt fra telefonen, men meget af funktionaliteten er med.

Det er heller ikke muligt at aktivere Cortana uden at trykke på knapper, men da Windows 10 først vil få premiere i anden halvdel af næste år, så har Microsoft tid til at bygge på den funktion.