Telesnak er blevet 75 % billigere
Over de seneste ni år er prisen for at tale i mobiltelefon faldet 75 procent, mens bredbåndkunderne kan notere sig besparelser på 85 procent. Det skriver EPN.dk.
Tallene kommer fra IT- og Telestyrelsen, og tager udgangspunkt de produkter fra forskellige selskaber som kan sammenlignes.
– “Konkurrencen hænger sammen med, at der er fire netværk og fire operatører i et land med 5,6 mio. mennesker”, siger Henrik Clausen, adm. direktør i Telenor.
Det bliver endnu billigere
I 2001 betalte mobilkunderne 167 kroner om måneden for 150 minutters taletid. Samme vare kan i dag købes for blot 41 kroner.
Forventningen er, at det i fremtiden bliver endnu billigere at bruge telefonen.
– “Vi kommer de næste to år til at opleve markante prisfald på en lang række teleprodukter”, siger John Strand, teleanalytiker og adm. direktør i Strand Consult.