Mobilkameraet hitter. Mobil-paparazzierne overalt

Danskere tager billeder med mobilen som aldrig før. Mange unge har taget billeder af kendisser med deres mobil.

Mobilkameraet hitter. Mobil-paparazzierne overalt

Danskerne har taget kameramobilen til sig.

En undersøgelse foretaget af Microsoft viser, at halvdelen af unge mobilbrugere under 18 har brugt mobilen til at tage billeder af kendisser.

Det er i forbindelse med lanceringen Windows Live billedgalleri, at Microsoft har spurgt brugere af msn.dk, hvad de bruger deres kameramobil eller digitalkamera til, skriver Pressefotografforbundet.dk

40 procent tager mere end fem gange så mange billeder i dag end for fem år siden og hele 20 procent har sendt et billede til medierne. Halvdelen af de unge under 18 år har brugt deres mobil til at tage et billede af en kendis.

Danmark er på denne måde ved at udvikle sig til en nation af paparazzier, men det er dog stadig ferier, koncerter, sport og familiefesterne, som er vores foretrukne motiver.